Annonce
Den tidligere tredobbelte verdensmester i cyklecross, Zdenek Stybar, vender på søndag, ud af det blå, tilbage til disciplinen, når verdensmesterskabet løber af stablen i Oostende.
Zdenek Stybar skal køre VM i cyklecross på søndag.
På trods af at Deceuninck - Quick-Step-stjernen ikke har kørt et eneste cyklecross-løb i indeværende sæson, har tjekken besluttet at give det et skud i sandet i Oostende. Det hænger sammen med Covid-19’s indflydelse på løbskalenderen og en ganske simpel lyst til at køre løb på det tykke dæk igen.
”Normalt ville vi (Deceuninck - Quick-Step, red.) være på træningslejr i Algarve, men på grund af coronaforanstaltninger og flyverestriktioner, er vi blevet i Altea, Spanien, og jeg vil gerne tilbage til Belgien. Mine ben er også begyndt at klø, og da jeg spurgte Patrick Lefevere, om jeg kunne køre VM i cyklecross, svarede han: ”Altid!”,” fortæller Zdenek Stybar i et interview med NOS.
Stybar har tidligere været blandt verdens absolut bedste cyklecross-ryttere, og klassikerstjernen startede faktisk sin karriere i mudderet. Det afspejles også i hans fornemme generalieblad, hvorpå tre verdensmesterskaber i disciplinen står skrevet. I de forgående sæsoner har Stybar således også kørt flere cyklecross-løb i løbet af vinteren, men sådan har det ikke været i år. Tilgengæld vender han nu tilbage til VM otte år efter sit seneste verdensmesterskab, der kom efter en fantastisk duel med Sven Nys i Hoogerheide.
Stybar tilskriver dog ikke sig selv mange chancer for at slå de to fænomener Mathieu van der Poel og Wout van Aert, og det handler selvfølgelig også om, at Stybar i kraft af sine manglende point kommer til at starte langt nede i feltet.
”Jeg giver Mathieu (van der Poel, red.) 51% chance, Wout (van Aert, red.) 49% og mig selv én procent,” lyder det fra Stybar, der måske skulle have taget en sidste matematiktime, inden han forlod skolen.
Annonce
VM i cyklecross afvikles i Oostende på søndag.
Annonce
SENESTE
Landevej
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Annonce