
Storm blev slået af orkanen Henrik Pedersen. 17-årige Theodor Storm havde ikke en nem optakt til de danske mesterskaber, da han brækkede armen få uger før løbene.
Annonce
Kun 17-årige Theodor Storm fik i dag sølvmedalje ved DM i landevejscykling, hvor holdkammeraten Henrik Breiner Pedersen vandt en overlegen spurt på opløbsstrækningen i Aalborg Centrum. Unge Storm havde dog ikke en nem optakt til årets danske mesterskaber.
“Jeg brækkede armen for fem uger siden. At komme tilbage sådan her. Jeg er ovenud lykkelig. Det var så fedt,” forklarer Theodor Storm til Feltet.dk efter podieceremonien.
“Især at dele den her oplevelse med mine holdkammerater, og Henrik Pedersen der vinder. Det er bare fedt. Det er det, man drømmer om som cykelrytter.”
“Jeg er så glad. At dele podiet med min holdkammerat Henrik Pedersen. Vi kunne næsten ikke have drømt om så godt et resultat. Det er mega fedt.”
Fik krampe i spurten om guldet
Anton Vos (Maskot Workwear) angreb med Henrik Breiner Pedersen fra et reduceret felt med 15 km til mål, men Vos fik krampe.
På sidste omgang af rundstrækningen inde i Aalborg kørte Theodor Storm solo op til holdkammeraten og fik kontakt med en kilometer til mål. De skulle altså afgøre mesterskabet i en spurt duel.
“Jeg når op én kilometer ude. Jeg er helt færdig. Helt færdig. Så da jeg rammer spurten, kan jeg godt mærke, at benene er trætte. Jeg har en begyndende krampe.”
Annonce
“Jeg prøver at starte den lidt ude, fordi det var min chance for at knække ham. Jeg kan ikke. Så går jeg fuldstændig i krampe. Så er det jo lækkert, at det så er min holdkammerat, der kan tage sejren i stedet,” tilføjer Storm og påpeger de ikke snakkede sammen før spurten.
“Det var et hårdt cykelløb. Der blev lagt rigtig meget pres på bakkerne. Så blev det rimelig samlet på de flade stykker efterfølgende. Det var rimelig meget stop and go. Der var rimelig mange, der prøvede at angribe på forskellige tidspunkter.”
“Henrik kommer først afsted med en Mascot-rytter (Vos, red.). Der var vi rimelig tilfredse nede i feltet, for vi ved godt, at Henrik er stærk. Så kommer jeg afsted lige inden anden bakke på sidste omgang.”
“Det var godt, at Henrik lå derude. Jeg kunne ligge og spille lidt passiv nede i feltet. Vi kommer afsted på den første bakke, mig og to andre ryttere. Lige inden vi bliver hentet af feltet, tænker jeg: ‘nu kører jeg bare på den’. Så trækker jeg over i venstre side og angriber. Så kan de ikke sidde med,” slutter Theodor Storm.
Theodor Storm blev også nummer seks i torsdag ved DM enkeltstarten, hvor holdkammeraterne Kristian Egholm og Henrik Breiner Pedersen hentede henholdsvis guld og sølv.
SE HELE INTERVIEWET HERUNDER MED THEODOR STORM.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce