\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Selvom sæsonen allerede har været en succes, har Asgreen fortsat store mål for sæsonen, der snart byder på et Tour de France for den 26-årige danmarksmester.
Asgreen overvejede dog aldrig at vente med at sætte sin underskrift på en ny kontrakt til at han måske kunne lave yderligere resultater.
“Nej, det gjorde jeg ikke. For mit vedkommende er klassikerne et af hovedpunkterne på året, og jeg tænker, at det bliver svært at banke noget som helst (sin værdi, red.) højere op, når man lige har vundet Flandern Rundt.”
“Det var også tidspunktet for min ryttertype at skrive under på en ny kontrakt. Det var nu, at muligheden var der, og det var ikke kun fra Patricks side, men også fra andre hold, at der var opmærksom omkring mig. Så det var nu, at man skulle slå til,” forklarer han.
Netop Flandern Rundt må have sikret danskeren en større lønpakke, men Asgreen afslører, at der med den store triumf ikke kom yderligere tilbud på danskerens bord.
“Nej, der havde været noget kontakt med nogle hold. Men der kom ikke nye til på grund af Flandern, det gjorde der ikke.”
Den 30. april satte Asgreen sin underskrift på en ny kontrakt med Deceuninck - Quick-Step , der løber til og med 2024-sæsonen.
Foruden Asgreen er også Julian Alaphilippe, Remco Evenepoel, Mauri Vansevenant og Yves Lampaert at finde på det belgiske mandskab i næste sæson, imens at både Sam Bennett og Joao Almeida eftersigende forlader holdet.
Der er endnu intet nyt vedrørende Michael Mørkøv og Mikkel Honorés fremtid på det vindende storhold.
HUSK, AT DU KAN FØLGE GIROEN PÅ DISCOVERY+ UDEN REKLAMER