10 års jubilæet for Danish Bike Award løber af stablen den 15. november i Ballerup Super Arena, og nu har du mulighed for at stemme på de største danske præstationer.
Annonce
Danmarks bedste cykelryttere, -event og -klub skal kåres ved årets Danish Bike Award - og der skal findes nyt medlem til Hall of Fame med mere.
Fredag den 15. november bliver Danish Bike Award afviklet i Ballerup Super Arena. Ved at klikke dig ind på feltet.dk/awards kan du være med til at afgøre, hvem der skal vinde i de forskellige kategorier. Du kan stemme frem til onsdag den 13. november klokken 12, hvorefter afstemningen lukker.
Herunder kan du se listen over de kategorier, der er fundet plads til ved årets show.
Der er nomineret i 11 kategorier, som er:
- Årets Landevejsrytter (Herrer)
- Årets Landevejsrytter (Kvinder)
- Årets Enkeltstartsrytter
- Årets Mountainbikerytter
- Årets Hjælperytter
- Årets Crossrytter
- Årets Banerytter
- Årets Talent
- Årets Klub
- Årets Cykelevent
- Årets Profil
Der optages desuden et nyt medlem i Hall of Fame i samarbejde med Bravida.
Skynd dig ind på www.feltet.dk/awards - og giv dit besyv med.
Vind billetter inklusiv spisning og afterparty
Feltet.dk og arrangørerne CEC Event udlodder 4 x 2 billetter til spisning, showet og afterparty.
Du skal blot tilmelde dig Feltet.dks nyhedsbrev, så deltager du automatisk i lodtrækningen om billetterne. Senest frist for deltagelse i konkurrencen om billetter er den 10. november 2019.
Vinderne bliver kontaktet direkte på den mailadresse, som de har tilmeldt sig nyhedsbrevet på.
Køb billetter til showet i Ballerup Super Arena
Endnu et forrygende cykelår er gået, og det er nu tid til igen at hylde Cykel-Danmark med fest og farver, prisuddelinger og den obligatoriske røde løber. I år har Danish Bike Award 10 års jubilæum, og det skal naturligvis afholdes i Ballerup Super Arena. De helt rigtige omgivelser til en storslået cykelaften.
Ryttere og managers, teambosser og klubformænd - alle med samme brændende cykelinteresse vil være tilstede og overvære uddelingen af de 11 cyklekategorier.
Prisshowet er et glimrende bevis på alsidigheden og de mange kæmpetalenter, dansk cykelsport har affødt de senere år. Aldrig har der været så mange gode navne, og aldrig har Danmark markeret sig så bredt i så mange klasser på topniveau.
Ud over de mange priser vil aftenen være krydret med topunderholdning, kommentarer og anekdoter fra aftenens værter: Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen.
Aftenen slutter med et stort afterparty for gæster med middagsbilletter. Sidste dag for at købe billet til denne aften er den 10. november 2019 kl. 20.00.
Køb dine billetter til Danish Bike Award
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce