Stærkt soloangreb afgjorde hårdt B-løb
03. juni 2020 16:00
af Christian Frese

Kristian Nissen snød rivalerne med et sent angreb og sejrede ved B-klassens 5. afdeling af Uno-X Cup tirsdag aften. Danskeren vandt foran landsmændene Andreas Knudsen og Frederik Jensen, der efter tre sejre i træk måtte nøjes med en tredjeplads. Samlet fører Jensen fortsat, men Nissen er nu kun syv point efter på andenpladsen. Uno-X Cup fortsætter på tirsdag den 9. juni med 6. afdeling.


Se de sidste kilometer af B-løbet i ovenstående video

Med et flot angreb på målbakken Governor Street tog Kristian Nissen en solosejr ved 5. afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk.

 

Den stærke B-rytter fra Fusion Development kørte væk fra en frontgruppe på blot 16 ryttere med 750 meter til mål og så sig siden ikke tilbage.

 

Otte sekunder senere spurtede Andreas Knudsen sig til andenpladsen foran Frederik Jensen og Esben Theibel.

 

Nissens i alt 45 point ved afdelingen sender ham op på den samlede andenplads, nu blot syv point efter Jensen i spidsen. Theibel er ny treer foran Steffen Kruse Hansen og Alexandar Lander.

 

I holdkonkurrencen havde Fusion Development en fantastisk afdeling og har dermed markant øget holdets forspring til Køge SportsTerapi på andenpladsen. Theibels Team QuickPay rykker forbi DanishBikeRiders på det nederste trin på podiet.

 

Uno-X Cup fortsætter på tirsdag den 9. juni med 6. afdeling (tilmeld dig her), og vi livestreamer igen fra klokken 20.00 med løbsstart et kvarter senere.
 

Hvis du ikke fik læst om herrernes A-løb, kan du finde det her.

 

Etapereferat

Trods den varme danske sommerdag var 104 B-ryttere klar på en ny omgang e-løb, da 5. afdeling af Uno-X Cup skulle afgøres over tre kuperede omgange på ”Cobbled Climbs” i Richmond.

 

I alt bød ruten på lige godt 28 kilometers ræs og 353 højdemeter. Hver omgang inkluderede de tre bakker Libby Hill (600 m á 6,4 %), 23rd Street (225 m á 11 %) og Governor Street (1,2 km á 3,7 %) med målstregen placeret på toppen af sidstnævnte.

 

Rundstrækningens indledende fem kilometer var imidlertid flade, og det betød, at næsten samtlige startende ryttere fortsat var en del af feltet, da det var tid til første passage af Libby Hill.

 

På toppen af bakken skulle aftenens første indlagte spurtpoint fordeles, og der blev da heller ikke sparet på kræfterne i front.

 

Danskerne Lennart Kruse (KST), Kristian Nissen (Fusion Dev), Torben Riis (eCKD) og Simon Fich (BMTR) satte tempoet, og mod toppen angreb Kruse så.

 

KST-rytteren trak fra og tog pointene foran tyskeren Robert Guder (Evolution) og Esben Theibel (Team QuickPay).

 

Kombinationen af bakken og det vanvittige tempo havde strakt feltet helt ud, og nede i 30. position kæmpede den tredobbelte etapevinder, Frederik Jensen (SIB), allerede for at hænge på.

 

I første omgang missede Jensen imidlertid frontgruppen, eftersom kun 25 mand var tilbage i bunden af 23rd Street.

 

Disse ryttere spurtede om indlagte point på den stejle brostensbakke, og her var det Kasper Jul Pedersen (Fusion Dev), som i suveræn stil snuppede maksimumpoint.

 

Flemming Bach (eCKD), Theibel, Jacob Hansen (KST) og Nissen fik henholdsvis fire, tre, to og ét point.

 

De 25 ryttere havde efter toppen omkring 12 sekunder ned til en forfølgergruppe, som foruden Jensen blandt andre bestod af 2. afdelings nummer to Michael Durr (BRT), svenske Anders Jönsson (SZ) og Lasse Høj Christensen.

 

Frontgruppen var dog ikke indstillet på at invitere forfølgerne tilbage i kampen. På Governor Street fastholdt Steffen Kruse Hansen (Fusion Dev), Michael Iversen (Racing Viborg), Christian Trier Jensen (DBR) og Andreas Knudsen (Børkop Cykler) nemlig det høje tempo.

 

Ikke desto mindre lykkedes det for den lille forfølgergruppe med Jensen, Durr, Jönsson og Christensen at få tilslutning kort efter målstregen.

 

Anden omgang

Derfor var lige over 30 ryttere samlet ud på anden omgang, hvor der ikke kom gang i sagerne igen, før Libby Hill atter skulle bestiges.

 

Her angreb Frederik Jensen fra bunden, og han lagde øjeblikkeligt afstand til rivalerne. Danskerens forspring nåede næsten ti sekunder, inden det langsomt blev reduceret.

 

Det lykkedes dog for Jensen at holde hele vejen til toppen. Nissen rundede som toer få sekunder senere, mens Guder blev treer for næsen af Knudsen og Theibel.

 

Libby Hill havde igen sprængt feltet i stumper og stykker med de fem forreste havende et lille hul til resten på den korte nedkørsel mod 23rd Street.

 

Forfølgerne udnyttede imidlertid slipstrømseffekten til at tage mere fart med ind på 23rd Street end de forreste, som derfor blev hentet på selve bakken.

 

Steffen Kruse Hansen, Jacob Hansen, Jul Pedersen, Bach og Lennart Kruse kom hamrende forbi, og i den rækkefølge passerede de toppen. Også Ole Egeblad (DBR) og Mick Møller (QuickPay) sad med langt fremme.

 

I alt var blot 23 mand tilbage i kampen om sejren, da Governor Street blev indledt for næstsidste gang.

 

Her satte Lennart Kruse og dernæst Jul Pedersen igen pres på, men ingen blev afgørende sat.

 

Finaleomgangen

23 ryttere skulle således fordele de store point på sidste omgang, og denne åbnede Iversen med at køre solo. Danskerens forsøg holdt dog blot en enkelt kilometer, før han igen var opslugt.

 

Det var dermed en samlet frontgruppe, som tog fat på Libby Hill for sidste gang.

 

Her ville ingen for alvor gribe initiativet, men med 200 meter til toppen åbnede Theibel, og i et tæt opgør med Knudsen sikrede QuickPay-rytteren sig fem point. Nissen, Jul Pedersen og Kim Gydemand (Fusion Dev) tog de resterende point.

 

De tre forreste havde et lille hul efter toppen, og det udnyttede Nissen til at fortsætte alene på nedkørslen.

 

På 23rd Street kom Theibel og Knudsen imidlertid hamrende forbi, men også de to måtte se sig overgået, da Frederik Jensen på de allersidste meter inden banneret akkurat pressede sig foran til en spurtsejr.

 

Igen havde bakken givet hul til de forreste par ryttere, men som også set tidligere, så blev det forspring hurtigt lukket af forfølgerne.

 

Libby Hill og 23rd Street havde ikke desto mindre skåret de stærke KST-ryttere Kristoffer Smed, Alexandar Lander og Lennart Kruse fra, og blot 16 mand var tilbage i frontgruppen, da bunden af finalebakken Governor Street blev nået med 1,2 kilometer til stregen.

 

På målstigningen angreb Nissen med godt 800 meter igen. Fusion Development-rytteren har været B-klassens bedste rytter på stigningerne i det meste af serien, og ingen af konkurrenterne kunne umiddelbart svare igen.

 

Nissen øgede nemlig sit forspring, og i ren Peter Sagan-stil kunne danskeren i ensom majestæt kæmpe sig op ad den lange og stigende opløbsstrækning for til sidst at fejre en solosejr foran en decimeret forfølgergruppe.

 

Forfølgerne holdt sig samlet til de sidste par hundrede meter, hvor Knudsen skød frem og tilføjede Frederik Jensen et sjældent spurtnederlag i kampen om andenpladsen.


Peter Poulsen optog hele løbet, og disse optagelser kan du se lige her - Peter skifter undervejs fokus mellem de forskellige ryttere, hvilket giver et fremragende overblik over løbets udvikling på flere fronter.

Du kan også vælge at se hele løbet fra Kasper Jul Pedersens POV lige her.

Vi vil gerne takke både Peter og Kasper for lån af videomateriale.

 

Samtlige resultater fra 5. afdeling af Uno-X Cup kan ses her - her kan du også tjekke, om dit resultat er blevet registreret.

De respektive klassementer i Uno-X Cup finder du lige her.

 

*Husk, at hvis du IKKE kan finde dig selv i resultatlisten, kan det skyldes regelbrud, manglende sammenkobling af dine Zwift- og Zwiftpower-profiler  eller manglende medlemskab af DCU e-cykling.


**Referatet har ikke taget hensyn til eventuelt senere diskede ryttere. Eventuelt ikke-registrerede ryttere blandt de ti første over stregen på løbsdagen vil blive angivet under nedenstående resultatliste.


Resultat af 5. afdeling af Uno-X Cup (B-klassen)

1. Kristian Nissen 39.58
2. Andreas Knudsen + 8
3. Frederik Jensen st.
4. Esben Theibel  
5. Uli Mayer   
6. Jacob Hansen  
7. Mick Møller  
8. Simon Fich  
9. Kasper Jul Pedersen  
10. Torben Riis  


Samlet stilling

1. Frederik Jensen 171 p
2. Kristian Nissen 164
3. Esben Theibel 147
4. Steffen Kruse Hansen 146
5. Alexandar Lander 127
6. Kim Gydemand 107
7. Kristoffer Smed 102
8. Kasper Jul Pedersen 101
9. Kenneth Larsen 98
10. Jacob Hansen 87


Holdkonkurrencen

1. Fusion Development 493 p
2. Køge SportsTerapi 391
3. Team QuickPay 207
4. DanishBikeRiders 187
5. Team SIB  171
6. eCykle Klub Danmark ZT109
7. Bear Mountaineers 69
8. Bolt RaceTeam 56
9. St. Tiernans CC 47
10. TBR Racing 44

 

Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne EliteZakoboFusionSISTissotAmatonGarmin og P. O. Auto.

INFO
E-cykling
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

MANDAG

Tilfreds Izagirre udnyttede overtal

Optakt: 4. etape af La Route d’Occitanié

Sæt dit managerhold til Tour de France 2020

Landa endelig klar til ubestridt kaptajnrolle

Optakt: Tour de Pologne

Feltet.dk lancerer cykelduellen 2020

Følg Fuglsang og Vingegaard i Polen

Mads P: Det eneste, der bliver husket, er, at jeg vandt i Harrogate

Eksklusivt interviewUheld og sygdom plager Riwal på bjergetape i Frankrig

En stille verdensmester fylder 75

Izagirre sejrer i den italienske regn

Bernal vinder Tour-generalprøve i Alperne - Froome i problemer

Eksperterne næsten enige: Disse danskere kører Touren i 2020

To danskere klar til Czech Tour

Porte rygtes tilbage til INEOS

Sunweb-dansker genstarter sæsonen i Polen

Dansk Tour-start er udskudt til 2022

Søren Kragh kører Milano-Sanremo

Danskerduo til start for Quick-Step i Italien

Bernal om stortalent: Han bryder normerne

Feltet.dk genstarter sæsonen med stort optaktsshow

Jumbo-Visma skriver med italiensk EM-bronzevinder

Optakt: Gran Trittico Lombardo

Optakt: 3. etape af La Route d’Occitanié

Officielt: Klassikerspecialist skifter til Bora-hansgrohe

Træner om Van Aerts watt-tal: Aldrig set noget lignende

Video i artiklen”Det skaber bølger i hele cykelkalenderen, når Touren rykkes en uge” – Bay kræver ændringer ved OL

Eksklusivt interviewNorsk Riwal-rytter må udgå i Frankrig

Evenepoel fortsætter sæsonen i Polen

Team INEOS indberetter klage under fransk etapeløb

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

Pierre Latour tager til Total Direct Energie

Eksklusivt interviewNorsgaard før debut og comeback: Jeg er pisse nervøs!

Sportsdirektør: Colbrelli gjorde alt rigtigt

Caruso efter sejr: Der er gået lang tid

Blaudzun: Jeg er så stolt af gutterne

Alaphillippe kæmpede med ødelagt hjul og seks punkteringer ved Strade Bianche

Eksklusivt interviewSkuffet Vinjebo blev hentet 500 meter fra stregen: Troede virkelig på det

Eksklusivt interviewHonoré efter Strade Bianche: Varmen var ekstrem

Ombejlet belgier forlænger med Bahrain-McLaren

Vinjebo tæt på stor triumf i Frankrig

Italiener snød Riis-stjerne for sejr i Spanien

Asgreen led i varmen: Følte mig syg

LIVE nu: Hvem vinder slaget på den baskiske mur i Getxo?

Optakt: Circuito de Getxo

Optakt: 2. etape af La Route d’Occitanié

Van Avermaet efter Strade Bianche: En af de sværeste dage i min karriere

Mathieu van der Poel: Punkteringer kostede mig chancen for at vinde

Landa efter Remco-demonstration: Det bliver umuligt at vinde om et par år

Bettiol: Cort trodsede dårlige ben og beskyttede mig

Nibali udgik af Strade Bianche med forslået hånd

Schachmann: Støvet var en faktor i Van Aerts sejr

Få optimal restitution - Prøv recovery boots gratis

Video i artiklenSe billeder og videosammendrag af Strade Bianche

LØRDAG

Fuglsang efter femteplads: Godt at være tilbage

Sosa: Glad for vores lille show

Video i artiklenUdmattet Van Aert: I dag var en lang lidelse

Evenepoel: Mission accomplished

Van Vleuten: Piazza del Campo er et smukt sejrssted

Video i artiklenHar du en fysisk cykelbutik? Så lad os hjælpe dig gratis!

Fuglsang i top fem - Van Aert vandt Strade Bianche

Eksklusivt interviewIndebrændt Kron snuppede ungdoms- og bjergtrøjen i stjernebesat løb

Eksklusivt interviewMartin Toft Madsen sejrer i Norges Cuppen

Video i artiklenUdmattet Van Aert: I dag var en lang lidelse

Video i artiklenStrade Bianche 2020: Van Aert smadrede de andre i Toscanas grus

Kron i langt udbrud - Coquard sejrede

Colombiansk stortalent slår Landa og Evenepoel på kongeetape

Nådesløs Van Vleuten knuser Garcia i Strade-finale

Pinot: Skal ikke køre mig træt i d’Occetanie

Irsk eks-rytter smadrer Contadors Everest-rekord

Van Avermaet om kontrakt: Jeg venter på Ochowicz

Spændt Bettiol: Alle vil bevise sit værd

Van der Poel: Strade Bianche er ét af sæsonens hårdeste løb

Optakt: 1. etape af La Route d’Occitanié

Eksklusivt interviewSkjelmose: Det er en kæmpe mulighed

Optakt: La Route d’Occitanie (Route du Sud)

Optakt: 5. etape af Vuelta a Burgos

Optakt: Strade Bianche

Masser af talenter får prøvekontrakter på WorldTouren

Dillier utilfreds med udelukkelsen grundet COVID-19

Ung dansker får prøve-kontrakt hos Trek-Segafredo