Victor de la Parte er kommet tilbage efter sit styrt i Vuelta a España på rekordtid, men det har kostet nogle hårde timer undervejs.
Annonce
I slutningen af august måtte Victor de la Parte forlade Vuelta a España efter et styrt, som gjorde, at han brækkede flere ribben og sit skulderblad. Dommen var, at han var færdig med denne sæson, og han måtte se frem til næste sæson i stedet.
Sådan er det imidlertid ikke endt. Spanieren fik comeback i Cro Race, hvor han overraskende blev nummer tre i det samlede klassement, og det var ganske enkelt et resultat af ren stædighed.
”Efter mit styrt i Vuelta a España var jeg helt ude af den. Tre dage efter begyndte jeg at føle, at jeg ikke kunne lade det hårde arbejde gå til spilde. Jeg ville gøre mit bedste for at komme mig, selvom lægerne ikke anbefalede det til mig,” siger de la Parte til Ciclo21.com.
Dog kostede stædigheden også. Han startede med at cykle, inden hans ribben var helet korrekt, og derfor havde han store vanskeligheder med sin vejrtrækning undervejs.
”Jeg startede med at teste mig selv, og jeg øgede intensiteten. Jeg havde to uger, hvor min vejrtrækning var svær. Jeg kunne knap nok nå styret på min cykel. Smerterne var værst om natten på grund af mit skulderblad. Jeg brugte tit natten på at græde af smerte,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce