
Elia Viviani har bemærket, at livet i cykelsporten bliver sværere og sværere for de rene sprinter. Han mener sågar, at de er en uddøende race.
Annonce
I takt med at ruterne i cykelløbene bliver hårdere, og de også bliver kørt hårdere, bliver tilværelsen i cykelsporten vanskeligere for de rene sprintere.
Det mener Elia Viviani (Ineos Grenadiers) i hvert fald. I et interview med La Gazzetta dello Sport forklarer han, at loddet som sprinter i cykling bliver sværere at have.
”Den rene sprinter forsvinder. Du skal være i stand til at hænge i på stigningerne. Ruterne bliver hårdere, og nu om dage kan en sprinterafslutning komme efter 2000 højdemeter. Du kan ikke bare blive i hjulene og vente på en passende etape længere,” fortæller den italienske profil.
Udover ruterne påpeger Ineos-sprinteren også, at den nye aggressive kørestil i feltet heller ikke taler i sprinternes favør.
”Sprinterne har større og større problemer, fordi der ikke er den samme logik i cykelløb i moderne cykling. Det kræver kun en kilometers stigning for at få løbet til at eksplodere,” uddyber Viviani og henviser til årets Tour de France, hvor der kun var fire regulære sprinterafslutninger.
Derfor fremhæver vinderen af etaper i alle tre Grand Tours endnu en væsentlig ændring, som også gør livet surt for feltets hurtigste.
Annonce
Han pointerer nemlig, at der ikke længere i samme grad er hold, der er 100% bygget op omkring en sprinter i Grand Tours:
”Kunsten i at komme godt igennem kommer i spil på den måde, at et hold ikke længere er bygget op til at servicere sprinteren. I en spurt kan du regne med hjælp fra to-tre holdkammerater.”
Endeligt tilføjer Viviani, at manglen på støtte og muligheder i Grand Tours giver incitament til at fokusere mere på endagsløbene, men at det også er blevet vanskeligere.
Viviani har ikke kørt en Grand Tour i år, efter han er vendt tilbage til Ineos. Samtidig er det kun blevet til to sejre i år.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce