Gerben Thijssen (Intermarche-Wanty Gobert) løb med etapesejren på 2. etape af Tour de Pologne.
Annonce
For første gang i karrieren lykkedes Gerben Thijssen (Intermarche - Wanty Gobert) at vinde i et WorldTour-løb, da han vandt 2. etape af Tour de Pologne søndag eftermiddag.
Den 24-årige belgiske sprinter var hurtigst på stregen i den afsluttende massespurt, hvor han henviste Pascal Ackermann (UAE Team Emirates) til andenpladsen.
Norske Jonas Abrahamsen (Uno-X) er ny mand i førertrøjen, eftersom han indsamlede bonussekunder i udbruddet på etapen.
Norsk udbrudstogt
Fire ryttere ramte dagens udbrud i Polen. Jonas Abrahamsen (Uno-X), Patryk Stosz og Piotr Brozyna (Polen) og Jasper De Buyst (Lotto Soudal) var de fire lykkeriddere.
Kvartettens forspring var oppe på seks minutter, før feltet begyndte at køre ind dem. Kortvarigt blev der også skabt splittelser med sidevindskørsel i feltet, men der blev skabt samling igen kort efter.
I feltet stod Jumbo-Visma og Quick-Step for føringsarbejdet på en ellers ganske begivenhedsfattig etape. Udbruddets forspring blev langsomt mindre og mindre, som rytterne nærmede sig finalen.
Finalen
Med cirka 25 kilometer til mål gik udbruddet i opløsning. Jasper De Buyst fik kørt sine tre udbrudskolleger trætte, hvorfor belgieren nu sad alene i front med et forspring på 40 sekunder.
De Buyst bed godt fra sig i håbet om at holde feltet bag sig. Men med bare én kilometer til mål blev han hentet.
Dermed skulle vi have den forventede massespurt. Her var det ganske tæt, men i sidste ende trak Gerben Thijssen altså det længste strå.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce