Amanda Spratt kalder sin tredje samlede sejr i Women Tour Down Under for speciel og hylder samtidig sit hold Mitchelton-Scott efter dennes totale dominans af løbet.
Annonce
Søndag sikrede Amanda Spratt sig sin tredje sejr i træk i hjemlandets største etapeløb Women Tour Down Under. Den 31-årige rytter gjorde den afgørende forskel allerede på 2. etape, du hun i overbevisende stil kørte alene i mål på toppen af Mengler Hill. I mål havde Mitchelton-Scott-rytteren et forspring på over 40 sekunder til konkurrenterne, og den føring holdt australieren løbet ud.
"Det er virkelig specielt. Da jeg satte mig ned med min træner i oktober sidste år, spurgte han mig, hvad mine mål var, og det første jeg sagde var at vinde Tour Down Under. Det er et hjemmebaneløb for et australsk hold, så det er virkelig specielt", sagde Spratt til australsk tv kort efter, at sejren var kommet i hus.
Spratts Mitchelton-Scott-hold dominerede løbet og fik en dobbeltsejr, da Lucy Kennedy sluttede toer efter Spratt. Derudover fik holdet to etapesejre i form af Spratt på 2. etape og Grace Brown dagen efter. Endelig jagtede holdet også sejren i pointkonkurrencen med Sarah Roy, og til trods for at Roy måte nøjes med fjerdepladsen på sidste etape, vandt den rutinerede sprinter den blå pointtrøje.
"Jeg er glad, og jeg er så taknemmelig overfor hele mit hold. Det er fantastisk. Jeg elsker, at det ikke bare er en enkelt rytter, der får resultater, men at alle på holdet er stærke, og når vi er fælles om et mål, så eksekverer vi det, så det er vidunderligt at være en del af", jubler Spratt.
Sidste år vandt Spratt med 41 sekunder til amerikanske Lauren Stephens, men oplevede derefter en sæson, hvor hun kom tæt på en række store triumfer uden dog at vinde meget. Blandt andet blev det til andenpladser ved VM og Liége-Bastogne-Liége, en samlet tredjeplads i Giroen samt top fem-placeringer i både Amstel Gold Race, Fleche-Wallone og Trofeo Alfredo Binda.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce