Catalonien Rundt er i dag blevet aflyst.
Annonce
Tidligere i dag var det flere belgiske løb, som måtte aflyses grundet Covid-19-virussen, og her til eftermiddag har Catalonien Rundt lidt samme skæbne. Det spanske WorldTour-løb er blevet kørt hvert år siden den spanske borgerkrig i 1939, og skulle have fejret dets 100. udgave i år, men de planer er altså foreløbigt sat på pause. Det meddeler løbsarrangørerne i en pressemeddelelse.
"Vi prøvede indtil sidste øjeblik at gøre løbet til en realitet, men nu må rytterne, holdenes stab og offentlighedens helbred prioriteres," lyder det i pressemeddelelsen.
"Foreløbigt er løbet suspenderet. Vi vil bede UCI om at finde en ny plads i kalenderen senere på året, og ellers vender vi tilbage i 2021."
Catalonien Rundt skulle have været afholdt fra den 23.-29. marts. På den foreløbige startliste var blandt andre sidste års vinder, Miguel Angel Lopez, samt Chris Froome, Alejandro Valverde, Tom Dumoulin og Nairo Quintana.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce