UAE Team Emirates må sige farvel til spansk klatrer efter denne sæson.
Annonce
David de la Cruz forlader UAE Team Emirates efter denne sæson.
Det bekræfter han overfor den spanske radiostation RadiogacetaRNE.
Ifølge den spanske cykeljournalist Iñigo Zubeldia skifter den 32-årige spanier til Movistar næste år.
Torsdag skrev den spanske avis El Pais, at Movistar siger farvel til Miguel Angel Lopez og henter blandt andre Astana-trioen Oscar Rodriguez, Alex Aranburu og Gorka Izagirre. Nu tyder noget på, at De la Cruz kan blive tilføjet til den liste.
De la Cruz kom til UAE Team Emirates sidste år efter to sæsoner hos det britiske storhold Team Sky.
Siden skiftet har spanieren blandt andet høstet to samlede syvendepladser i Vuelta a España. I år vandt han tilmed sølv ved de spanske mesterskaber i enkeltstart, ligesom han sluttede på en samlet femteplads i det spanske etapeløb Vuelta a Burgos.
De la Cruz begyndte sin professionelle karriere i 2012 på Caja Rural. Derefter fulgte to sæsoner på prokontinentalholdet Team NetApp - Endura, inden turen gik videre til WorldTouren hos Quick-Step.
I 2018 skiftede spanieren så til Team Sky og senest altså et ophold hos UAE Team Emirates.
UAE Team Emirates har allerede sagt farvel til tre ryttere fra den kommende sæson. Nordmændene Alexander Kristoff og Sven Erik Bystrøm skifter til Intermarche - Wanty Gobert, mens italienske Marco Marcato indstiller karrieren.
På den anden side kommer der en række nye ryttere ind på holdet. Det drejer sig om Pascal Ackermann, Alvaro Hodeg, George Bennett, Marc Soler, Joao Almeida og Felix Gross.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce