Søren Kragh Andersen har i flere dage døjet med siddesår. Det er desværre ikke blevet bedre, og derfor er det besluttet, at hans Tour de France er slut for i år.
Annonce
Her til aften meddelte Søren Kragh Andersens hold, Team Sunweb, at den danske rytter udgik efter Tourens 17. etape på grund af problemer med siddesår.
“Søren har de seneste dage haft problemer med siddesår,” forklarer holdets læge, Anko Boelens, og fortsætter: “Problemerne forværredes i går, og han havde det endnu værre på dagens etape. Det giver ingen mening for ham at fortsætte i Tour de France.”
“Det er selvfølgelig trist af forlade Touren, men jeg har kæmpet med siddesår de sidste dage, og det blev værre på etapen i dag. Den fornuftigste beslutning er af udgå og fokusere på at komme sig,” lyder det fra den danske rytter.
Ifølge Team Sunwebs træner, Aike Visbeek, har siddesårene helt klart influeret på danskerens præstation.
“Han har måtte kæmpe for at komme igennem. Han kan se tilbage på denne Tour med stolthed. Han var rigtig stærk, kørte på et højt niveau og gjorde et fantastisk arbejde. Vi er kede af at han udgår, men det er det rigtige valg.”
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce