Snu Viviani vinder sprinterslaget i Fourmies
12. september 2021 16:48Foto: UAE Tour/LaPresse
af Andy Joachim Pedersen

Elia Viviani gør alt, hvad han kan for at vise sig frem i sin kontraktløse situation, da den nuværende Cofidis-rytter i dag slog Pascal Ackermann og Fernando Gaviria i stjernespurtopgøret i Fourmies.

Annonce

På forhånd var det udråbt som det store sprinteropgør, og der var da heller ikke en snært af åbning for udbrydere og andet godtfolk, da Elia Viviani hev en vigtig sejr hjem til sit franske mandskab.

 

Et tidligt morgenudbrud gjorde, hvad de skulle og forsøgte at holde feltet stangen, men det var ganske enkelt en kamp mod overmagten, og derfor kunne stjernerne til sidst spurte.

 

Til trods for, at Viviani ikke havde det bedste leadout på dagens afslutning, surfede han sig frem til det rigtige hjul og kunne åbne en flot spurt, der sikrede ham sæsonens sjette sejr.

Viviani vinder Fourmies

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

Det forventede udbrud kørte væk
Der ventede et stærkt besat sprinterfelt hele 197,6 kilometer omkring Fourmies, da den 88. udgave af Pro-løbet GP Fourmies i dag så sin start med et profileret felt med stor repræsentation af sprintere og franskmænd.

 

Der skulle ikke gå længe, før dagens udbrud kom afsted. Alexis Gougeard (AG2R Citroen), Ayco Bastiaens (Alpecin-Fenix), Marlon Gaillard (TotalEnergies) og Samuel Lecroix (Xelliss) blev de fire ryttere, som lagde sig ud foran feltet, og ingen modsatte sig den sammensætning.

 

Herefter kunne de fire gradvist øge deres forspring, mens feltet kunne træde af på naturens vegne og finde ind i løbsrytmen, og også dette forløb uden den store dramatik.

Annonce

 

Sprintermandskaberne tog kontrol

Tidligt på dagen kom Lotto Soudal i ansvarsrollen, da de satte sig frem for at føre for John Degenkolb (Lotto Soudal), men sidenhen kom hold som Bora-hansgrohe, Deceuninck-QuickStep og UAE Team Emirates også frem, og alt forløb i denne periode, som det skulle.

 

De fire i front holdt samarbejdet kørende, men forspringet stabiliserede sig på omkring de fem minutter, hvorefter feltet med et bredt samarbejde begyndte at trække dem stille og roligt ind igen.

 

Det var på forhånd udråbt til at blive en sprinterduel på målstregen, og det virkede altså ikke som om, at de etablerede sprintermandskaber ville lade den chance glide ud i sandet.

 

Viviani lister sig frem i opløbet
Bora-hansgrohe led et tidligt slag, da Matthew Walls (Bora) punkterede med kun 20 kilometer til mål og måtte bruge kræfter på at kæmpe sig tilbage, mens udbrydernes forspring samtidig kom under ét minut, og dermed var deres skæbne beseglet.

 

I front var det stadig UAE Team Emirates og Deceuninck-QuickStep, der nu sammen med Israel Start-Up Nation tog deres del af byrden. Det gjorde da også, at udbruddet var slut med ti kilometer til mål, hvor Gaillard og Gougeard var de første til at give op, mens feltet kom flyvende og slugte de to andre efterfølgende.

Annonce

 

En afventende spurt blev til den klassiske positionskamp, hvor de to belgiske mandskaber Deceuninck-QuickStep og Lotto Soudal tidligt fandt de gode positioner, mens også Pascal Ackermanns Bora-hold sad, hvor de skulle, på vej ind i den absolutte finale.

 

Ackermann åbnede spurten som den første, og det blev en duel mellem Elia Viviani (Cofidis) og netop tyskeren, og her var det italieneren, der trak sig sejrrigt ud, mens Gaviria blev nummer tre.

 

Viviani imponerede ved at sidde på hjul hele vejen frem i spurten og viste gode evner til at positionere sig, og sejren er altså den tredje på få uger for Viviani, hvis fremtid til den kommende sæson endnu ikke er afklaret.

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenOptakt: 1. etape af Giro di Sicilia

Landevej

Optakt: 1. etape af CRO Race

Landevej

Video i artiklenOptakt: CRO Race (Tour of Croatia)

Landevej

Video i artiklenOptakt: Giro di Sicilia

Landevej

Video i artiklenFølg åbningsetaperne i Kroatien og på Sicilien

Landevej

Video i artiklenAlaphilippe forudså van Aerts tilbagegang: Hør Brian Holms historie om franskmanden

Video

Hollænder indstiller karrieren på grund af helbredsproblemer

Landevej

Annonce

ANNONCE