Thyboen Michael Valgren gjorde det til en forrygende finale for de danske seere, da han stak af på næstsidste nedkørsel. De 28 % satte dog en stopper for regnbuedrømmen.
Annonce
Det var oplagt, at det danske landshold skulle forsøge at angribe før den endelige finale, og det gjorde Michael Valgren, da han stak af med knap 20 kilometer tilbage. Herfra kørte han alene hele vejen hen til den afgørende Helvedesstigning, hvor benene til sidst sagde stop.
"Jeg havde ondt i hele kroppen. Jeg har aldrig prøvet noget lignende faktisk. Så det var hårdt," fortæller Valgren med et suk om den sidste mur, da Feltet.dk fanger ham i mixed zone.
Alligevel blev det til en fremragende syvendeplads for danskeren, som inden løbet var gjort til medkaptajn for holdet.
"[Jeg manglede] et lavere gear måske. Det kunne måske have givet lidt mere spin, så jeg kunne være kommet med den gruppe, der sad foran mig. Men jeg kunne ikke følge med de første fire. Så jeg får det maksimale ud af det, tror jeg," vurderer den danske landsholdsrytter.
Syvendepladsen er Valgrens hidtil bedste placering til VM. Du kan se hele interviewet med den trætte dansker her.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce