Prøv vores nye app
Skuffet Freire: Kunne have vundet
23. marts 2012 19:14Foto: Team Katusha
af Henriette Brandt

Oscar Freire var godt og grundigt skuffet efter dagens belgiske WorldTour løb. Den spanske Katusha rytter blev toer.

 

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Årets E3 Prijs Vlaanderen – Haralbeke blev vundet af Omega Pharma-QuickSteps Tom Boonen, mens Katusha-kaptajnen, Oscar Freire, måtte nøjes med andenpladsen efter en tæt spurt. Den spanske rytter var da også meget skuffet efter løbet.

 

"Jeg er meget skuffet. Jeg følte mig i rigtig god form, og jeg kunne let have vundet spurten til sidst. Jeg var hurtigere end Boonen, men uheldigvis kender han denne rute ud og ind, og mest af alt afslutningen, og jeg tror, at det er årsagen til, at jeg kun blev toer," sagde Freire efter det belgiske løb.

 

Katusha-rytteren indrømmede dog også, at Boonen kørte afslutningen helt perfekt, mens han selv begik en fejl.

 

Læs også
Alaphilippe begræder tendens: - Det gør mig ked af det

 

"Der var et sving på de sidste par hundrede meter, og jeg kunne ikke se, at målstregen var så tæt på, så jeg startede min spurt for sent. Jeg hentede ham næsten, og med et par meter mere, så kunne jeg have vundet," lød det.

 

*I stedet ser han nu fremad mod søndagens udfordring.

 

"Men hvis man skal se det positive i andenpladsen, så viste jeg, at formen er rigtig godt efter et ikke så godt Milano-Sanremo. Holdet er virkelig stærkt, og takket være deres hjælp, vil jeg forsøge at vinde på søndag i Gent-Wevelgem," forklarede han og tilføjede, at han til gengæld ikke ser sig selv som favorit i Flandern Rundt.

Annonce

 

Sportsdirektøren på det russiske hold, Christian Henn, roste også holdets indsats.

 

"Holdet gjorde et godt stykke arbejde, især Xavier Florencio og Luca Paolini arbejdede godt på stigningerne og i afslutningen. Måske passede ruten ikke perfekt til Oscars stil, men vejret var godt, 20° uden vind, så da vi så, at der var 40 ryttere, som kunne kæmpe om sejren, besluttede vi at kæmpe for Freire. Uheldigvis vandt Boonen med mindre end ti centimeter over vores rytter. Han er stærk,virkelig erfaren, så vi kan være tilfredse med vores præstation, trods alt. Holdet er virkelig stærkt, vores moral er høj, så vi vil helt sikkert køre Gent-Wevelgem for at vinde."

You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#359#' ' at line 1