Skotland får en større rolle at spille i Tour of Britain, hvor Aberdeen kommer til at være både endestation og Grand Depart for løbet i de kommende to år.
Annonce
Den skotske region er nemlig lykkedes med at lande en aftale med arrangørerne bag løbet, det fortæller Cyclingpub.com. Næste år vil Tour of Britain slutte med en etape til Aberdeen i midten af september, mens det i 2021 kommer til at være vært for en Grand Depart i løbet.
Det er det nordligste punkt, som løbet har været oppe at runde i moderne tid, og det er da også med cykelturisme og branding af regionen, at etapen bliver lavet. De store detaljer er stille og roligt på vej på plads, og det står klart, at arrangørerne ønsker at vise det bedste i regionen frem.
”Efter at Tour Series med succes har været forbi regionen siden 2017, er vi glade for at kunne sige, at næste års Tour of Britain skal forbi Aberdeen og Aberdeenshire,” siger løbsdirektør Mick Bennett til Cyclingpub.com.
Han fortæller desuden, at han glæder sig til at se løbet sno sig så langt nordpå i det britiske kongerige, og at det giver mulighed for at se endnu flere passionerede cykelfans komme ud og se nogle af sportens helt store stjerner.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce