
Arnaud De Lie gjorde det igen. Ingen kunne matche det belgiske vidunderbarn på 3. etape af Etoile de Besseges.
Annonce
Arnaud De Lie fortsætter sit show i Frankrig.
Den belgiske juvel overlevede stigningerne, før han satte bjergrytterne på plads i spurten. Langt bagfra kom han flyvende og vandt med flere længder til Valentin Ferron, der dagen efter, at han nær var styrtet ned fra en bro, blev nummer to.
Et andet supertalent FDJ´s Samuel Watson rundede podiet af.
Mads Pedersen blev sat undervejs, mens Mattias Skjelmose, der var med i et angreb på nedkørslen mod mål, sad med favoritterne hjem. På opløbet skete også et større styrt, som involverede Anders Johannessen, Benjamin Thomas og Dylan Teuns.
De Lie er naturligvis fortsat i førertrøjen.
I Valencia leverede Jonas Gregaard en imponerende præstation.
Annonce
The fantastic Arnaud De Lie won also stage 3 of Etoile de Besseges, out-classing everyone in the bunch sprint despite attacking earlier in the last 2 km! 🤯Crazy stuff. The 3rd victory in 4 race days. #EDB2023
📽️ @Noticiclismo1 pic.twitter.com/Xy7bEj7jM5— Mihai Simion (@faustocoppi60)
Etapereferat
Til dagens 3. etape af Etoile de Besseges ventede der rytterne en dag i kuperet terræn, hvor de skulle køre 170 kilometer med lidt over 2000 højdemeter. Hele 11 mand stod ikke på startstregen efter gårsdagens voldsomme styrt.
Styrtet var så slemt, at løbet blev neutraliseret grundet mangel på ambulancer. Så slemt gik det dog heldigvis ikke til dagens etape.
Måske gårsdagens styrt stadig sad i rytterne for i hvert fald, tog feltet det stille og roligt fra start, hvor der hurtigt kom et udbrud afsted med Dries De Bondt, Kenny Molly, Thomas Champon, Enzo Paleni, Vito Braet og Paul Hennequin, og Damien Girard.
Efter fem kilometer havde de næsten to minutter. Nede i feltet startede jagten på udbruddet, hvor specielt Trek-Segafredo, EF Education-EasyPost og UNO-X var synlige i front.
23 kilometer til mål blev udbruddet hentet, og der var derfor lagt i kakkelovnen til en dyst blandt favoritterne til etapesejren.
På Trelis-stigningen forcerede Hugo Toumires hårdt og splittede feltet ad. storfavoritterne til dagens etape Mads Pedersen og Arnaud De Lie måtte blandt andet slippe. De Lie fik dog kontakt med frontgruppen igen på nedkørslen.
Efter stigningen angreb Powless og Vauquelin feltet og fik sig et lille hul. På nedkørslen kørte Skjelmose alene op til Powless og Vauquelin. Trioen fik selskab af en lille gruppe bagfra, men de kunne ikke holde et jagende felt på afstand.
Med 1,5 kilometer til mål angreb De Lie højst overraskende, men blev hurtigt lukket ned. Angrebet kostede dog ikke på benene, og han vandt suverænt spurten i det reducerede felt.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce