Netop det at sl\u00e5 en s\u00e5 st\u00e6rk temporytter som Thomas var ogs\u00e5 noget, det danske stortalent bed m\u00e6rke i efter etapen.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”Jeg ved ikke, hvor motiveret Thomas er. Han kommer fra en tredjeplads i Touren, så Post Danmark Rundt er måske ikke det største løb for ham. Men det er altid stort. Han er en rigtig god enkeltstartsrytter, så at slå ham på sådan en her, det er selvfølgelig superfedt,” fortalte Skjelmose, der længe havde bedste tid på enkeltstarten, da han slog Thomas’ tid med hele 12 sekunder.
Kort før mål på enkeltstarten begik Trek-kometen dog en mindre fejl, der kostede ham lidt tid.
Alligevel tror danskeren ikke, at han kunne have slået Sheffield, der overgik hans tid med sølle tre sekunder.
”Det er lige før kilometermærket. Der svinger vejen, og jeg prøver at kigge ned så meget som muligt hele vejen rundt. Der misser jeg den lige og kommer lige ud og rammer grusrabatten. Men jeg kommer relativt hurtigt op igen, uden at det koster det store. Jeg tror ikke, at jeg havde slået Sheffield alligevel,” sagde Skjelmose, der forklarede om episoden kort før mål.
Med dagens fantomenkeltstart ligger Skjelmose nu nummer to i klassementet som bedste dansker.
I morgen skal han og resten af feltet prøve kræfter med grusvejene omkring Herning. Du kan følge deres kamp live på Feltet.dk’s liveblog.