Adam Yates og Simon Yates skal for første gang i deres professionelle karriere køre mod hinanden. Dette ser Simon Yates frem til, men han ser det ikke som et problem
Annonce
De to Yates-tvillinger har fulgtes ad hele deres karriere, men det har nu sin ende efter syv år på samme hold. Adam Yates er nemlig skiftet til mastodonterne fra Ineos.
”Det bliver interessant. Jeg ved ikke, om vi skal køre de samme løb. Jeg kender ikke hans løbsprogram endnu, og om vi krydser klinger eller ej. Jeg er sikker på, at hvis vi kører mod hinanden, vil det være spændende for fansene. Han er der [Ineos, red.], og han er på en træningslejr med ryttere, og jeg håber, det går godt,” siger Simon Yates til Cyclingnews.
Simon Yates har flere sejre end Adam Yates, men de to tvillinger har altid været meget tætte niveaumæssigt. Simon Yates trak dog alle overskrifter i 2018, hvor man var tæt på at vinde Giro d’Italia, mens han fulgte sin skuffelse op med at vinde Vueltaen.
”At køre mod min bror vil være svært, men ikke et problem. Jeg ville gerne have, at han blev, men nogle gange er du nødt til at tage disse beslutninger. Han var også glad her, men der var en mulighed for at ændre sig,” siger Simon Yates.
Adam Yates løbsprogram er ikke offentliggjort, så man ved endnu ikke, om de to brødre kommer til at køre mod hinanden.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce