Formstærke Simon Andreassen ser frem til morgendagens verdensmesterskab. Her kører mountainbikerytterne om den mest prestigefyldte VM-titel, som er OL-disciplinen cross country. Danskeren har store ambitioner, han går efter verdensmesterskabet.
Annonce
24-årige Simon Andreassen er netop rykket op til eliten, men den unge formstærke dansker var uimponeret i sit første løb i sidste uge. Her kørte han nemlig fra alt og alle og vandt årets første World Cup afdeling.
"Det var en blanding af aldrig at have været i bedre fysisk form - på alle tal, og at jeg kørte på følingen af at kunne presse mig selv mere end, hvad watttallene viser," forklarer Simon Andreassen til Feltet.dk.
"Det er helt surrealistisk, at jeg for bare to år siden kørte på de samme baner og mod mange af de samme ryttere, hvor jeg slet ikke turde tro på, at jeg ville kunne hamle op med dem."
Sejren har givet danskeren selvtillid og blod på tanden. Fynboen håber på, at han i morgen kan vinde verdensmesterskabet og fremover kører i regnbuetrøjen.
"I morgen er min startposition vist 28 i 4.-5. række, så jeg kommer til at skulle køre mig op. Det er et stort pres i sig selv," forklarer Simon Andreassen.
"Og så er ruten i Leogang ikke en favoritrute for mig, fordi det er en rute med meget lange stigninger. Nové Mésto-ruten passede meget bedre til mine styrker."
Vejret kommer til at betyde meget
Vejret får dog også stor indfyldelse, og det er også noget, som danskeren har med i sine overvejelser.
"De lover regn i morgen, og jeg er som regel god i mudder. Ender det med at regne er min strategi at køre så hurtigt frem som muligt for at kunne være med i front, så jeg slipper for mulige styrt og andet længere nede i feltet," tilføjer danskeren.
"Men er det tørt er min plan at køre langsommere frem. Jeg er ved godt mod og vil gå efter regnbuestriberne - rammer jeg dagen, er intet umuligt."
"Normalt ville jeg være ovenud lykkelig for en top 15-placering til mit første senior-VM. Men nu har jeg vist, at jeg har, hvad der skal til."
"Jeg har alt at vinde, og intet at tabe, så der er ingen tvivl i mit hoved. På lørdag går jeg efter regnbuestriberne!"
Efter Simons World Cup-sejr er han rykket frem som nummer 21 på verdensranglisten, hvilket er hele 29 pladser, at han er avanceret.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce