Annonce
Efter over 40 år med de karakteristiske gule Mavic-biler som en del af Tour de France er det i år slut. Det franske firma Mavic skal ikke længere levere neutral service i ASO’s løb. Den tjans får i stedet japanske Shimano.
Når Paris-Nice, Liège-Bastogne-Liège og Tour de France skal køres i år, så bliver alt forhåbentlig som det plejer.
Og dog. De gule Mavic-biler vil ikke længere være at finde bag udbryderne med ekstra cykler på taget og der vil heller ikke længere stå Mavic på kridttavlen, der afslører, hvor stor et forspring lykkeridderne har.
Efter at have været sponsor for ASO siden 1977 stopper Mavic og ASO i år samarbejdet og i stedet bliver japanske Shimano leverandør af cykler og hjul til den neutrale service i løbene. Shimano har allerede i de seneste år stået for den neutrale service i Vuelta a España, der også hører under ASO, men overtager nu tjansen i alle organisationens løb.
”Vi er virkelig glade for, at vi kan se frem til at skulle arbejde med en så innovativ partner som Shimano. Shimano har vist sig som førende ud i innovation i hundrede år og de har leveret kvalitetsprodukter lige så længe. Shimano er en vigtig partner,” lyder de fra Yann Le Moënner, der er talsmand for ASO.
Mavic har de seneste år været i økonomiske vanskeligheder og sidste år blev det hæderkronede firma overtaget af Bourrelier Group, hvilket reddede økonomien hos Mavic.
Spørgsmålet er nu, om de blå Shimano-biler kan blive lige så ikoniske som de gule Mavic-biler over de næste 40 år.
Annonce
Annonce
SENESTE
Landevej
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Annonce