18. etape i \u00e5rets Vuelta a Espa\u00f1a b\u00f8d p\u00e5 en 180 kilometer lang rute gennem det h\u00e5rde terr\u00e6n i Baskerlandet.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Her gik starten i byen Vitoria-Gasteiz, som også var startby på 2. etape i sidste års udgave af Tour de France.
Ganske ukarakteristisk for årets spanske rundtur gik der flere kilometer af dagens etape, før angrebene for at ramme udbruddet kom.
Da først angrebene begyndte, gik det dog stærkt. Ryttere som Pablo Castrillo (Kern Pharma), Stefan Küng (Groupama) og Riley Sheehan (Israel) stak afsted enkeltvis, men hver gang blev forsøgene annulleret.
Faktisk skulle der køres næsten 50 kilometer, før dagens udbrud blev etableret. Bedst som det lignede, at et udbrud slet ikke ville blive etableret, rev en stor gruppe sig fri af feltet.
I alt kom cirka 40 ryttere afsted, og her var både Jonas Gregaard (Lotto Dstny) og Casper Pedersen (Soudal) repræsenteret.
Faktisk var der blot tre hold, der ikke var repræsenteret i frontgruppen. Det var Euskaltel, Intermarché og Decathlon med O’Connor i førertrøjen.
Det ville Euskaltel dog ikke tillade, hvorfor de gik frem i feltet for at føre hårdt frem til den første kategoriserede stigning.
Her lancerede de et angreb med tre ryttere for at lukke hullet til den store frontgruppe, men de kom aldrig op og blev fanget på mellemhånd.
På første stigning tog Soler (UAE) sig af bjergpointene, hvorefter Stefan Küng angreb på nedkørslen. Her fik han Mathias Vacek (Lidl-Trek) og Mauro Schmid (Jayco) med sig.
De tre stærke ryttere fik skabt et hul på omtrent et minut til den store forfølgergruppe, men det varede kun frem til den svære kategori 1-stigning Puerto Herrera.
Her splittede Mattia Cattaneo (Soudal) forfølgergruppen ad og hentede de tre i front. Pludselig sad kun 12 ryttere tilbage, efter folk som Groves, Narvaez og Harold Tejada blev læsset ud af gruppen.
Kern Pharma forsøgte at ryste gruppen yderligere med angreb, men på toppen var gruppen fortsat intakt, og her tog Soler sig endnu en gang af bjergpointene.
Angreb på klassementet
I feltet ramte rytterne stigningen cirka otte minutter senere end de forreste, men selvom etapesejren ikke var mulig, fik favoritterne på ingen måde en rolig dag.
EF Education havde nemlig store planer for Richard Carapaz, som viste gode takter på stigningen. Han angreb nemlig de andre favoritter, og i et snuptag var feltet decimeret til blot 15 ryttere.
Kort efter forsøgte ecuadorianeren igen, og det satte de andre podiekandidater under pres. Kun Primoz Roglic, Enric Mas og David Gaudu kunne sidde med uden at tabe meter.
Danske Mattias Skjelmose måtte slippe flere gange i Carapaz’ angrebsforsøg, men lykkedes hver gang med at lukke hullerne igen.
Spanske Mikel Landa viste tydelige svaghedstegn, da han allerede tidligt i EF-offensiven måtte slippe sine konkurrenter.
Over toppen af den svære stigning var Soudal-kaptajnen efterladt et stykke bag favoritterne i en gruppe med Sepp Kuss og Adam Yates.
Værre blev det, da Landa selv måtte kæmpe for livet på egen hånd på de mange efterfølgende kilometer, indtil danske Casper Pedersen faldt tilbage og hjalp sin kaptajn.
Landa, som lå på løbet femteplads inden etapen lå hurtigt to minutter efter de andre favoritter, hvilket ikke stod til at redde.
Underdogs i overtal
Med Landa ude af spillet og de resterende klassementsfavoritter samlet, blev angrebsfesten hos EF-afblæst og erstattet af stærkt samarbejde.
I stedet kunne øjnene igen rettes mod udbrydergruppen i front, hvor 13 ryttere skulle afgøre etapen mellem sig.
Sådan så det i hvert fald ud, indtil Mattia Cattaneo pludselig blev kaldt tilbage for at hjælpe Mikel Landa med blot 14 kilometer til mål. Et træk, der ikke gav meget mening på det tidspunkt.
13 blev til 12 og i gruppen sad stærke folk som Marc Soler (UAE), Stefan Küng (Groupama), Mauro Schmid (Jayco), Steven Kruijswijk (Visma) og Mathias Vacek (Lidl-Trek).
Sammen med dem sad blandt andre tre Kern Pharma-ryttere, som tydeligvis havde planer om at forpurre festen for de store navne.
På en kontrabakke omkring fem kilometer fra mål angreb Steven Kruijswijk med den mindre kendte spanier Urko Berrade i hjulet.
Hollænderen måtte dog hurtigt trække følehornene til sig, da Berrade fortsatte angrebet og slog hul til forfølgerne på kraftfuld vis.
Over toppen havde spanieren et hul på ti sekunder, men det skulle vise sig at være nok til at holde til målstregen.
Berrade sikrede dermed den tredje sejr til det lille Kern Pharma-hold i årets Vuelta, mens holdkammeraten Pau Miquel tog en flot tredjeplads på etapen.
Schweizeren Mauro Schmid kørte en stærk spurt til sidst, hvilket sikrede ham andenpladsen på etapen. Det er Jayco-rytteren anden andenplads i årets Vuelta.