Miguel Angel Lopez fik ikke etapesejren. Til geng\u00e6ld kan han gl\u00e6de sig over, at han i morgen kan ikl\u00e6de sig den r\u00f8de f\u00f8rertr\u00f8je med 14 sekunder ned til Valverde.<\/p>","
I dag var der for f\u00f8rste gang i \u00e5rets Vuelta a Espa\u00f1a var der bjerge p\u00e5 menuen. 1. kategori-stigningen Alto de Javalambre fik sin debut i den spanske Grand Tour, da den var m\u00e5l for den 170,7 kilometer lange femte etape.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Etapereferat:
Den 174 tilbageværende ryttere startede årets første bjergudfordring i den lille valencianske forstad L’Eliana i sydeuropæisk varme og høj sol.
Udbrudslysten viste sig at være lige så stor, som solen var varm. Mange kræfter blev lagt i at få et lille forspring til feltet forud for resten af dagens strabadser. Lige pludselig tabte hele feltet luften og lysten til at angribe, og det drog Burgos-BH fordel af. Jetse Bol og Angel Madrazo i bjergtrøjen smuttede afsted, og da feltet besluttede sig for at lade dem køre, listede José Herrada (Cofidis) afsted og fangede de to Burgos-BH-ryttere efter 20 minutters jagt.
Team Sunweb med Nicolas Roche i den røde førertrøje meldte ud tidligere i dag, at de ikke ville gøre alt for at forsvare irerens førsteplads, og generelt var der konsensus blandt holdene om, at der godt måtte komme lidt ro på efter en hektisk start.
Da udbryderne nåede til dagens første spurt for bjergtrøjen, var det med en beskeden gennemsnitsfart på 34,6 kilometer i timen, men alligevel var de allerede syv minutter og 15 sekunder foran feltet.
Feltet giver lang snor
Hvor de i udbruddet kæmpede om point til den blå-hvidprikkede bjergtrøje, kæmpede feltet i stedet om at slippe for at føre. Team Sunweb fortsatte det symbolske førerarbejde, og fik for en kort bemærkning forspringet ned på otte minutter og 40 sekunder - blandt andet med hjælp fra danske Casper Pedersen.
Det døsige tempo var måske også gerningsmanden bag en kvartet, der måtte en tur i asfalten med 80 kilometer til målstregen. Remi Cavagna (Deceuninck-QuickStep), Darwin Atapuma (Cofidis), Jempy Drucker (Bora-Hansgrohe) og Kilian Frankiny (Groupama-FDJ) måtte gøre et ufrivilligt stop, men heldigvis kom alle på cyklen igen uden problemer, og da feltet samtidig havde sat farten ned nok en gang, slap de billigt.
Først efter 106 kilometer af etapen blev Team Sunwebs tunge drenge afløst. UAE-Emirates med overtog fronten og satte tempoet lidt op, formentlig efter ordre fra Fabio Aru og purunge Tadej Pogacar. Udbruddet svarede igen og satte farten op, hvilket kostede Angel Madrazo, der iklædt i sin bjergtrøje, måtte slippe duoen for en stund. På en lille nedkørsel fik han igen kontakt til holdkammeraten Jetse Bol og José Herrada, der nok også godt kunne bruge et ekstra sæt ben.
Udbruddet der ellers så dødsdømt ud, lod til at få lov til at kæmpe om etapesejren. Med 33 kilometer til mål opgav UAE-Emirates jagten, og da ingen andre ville overtage, blev der bred front på ny. Præcis som 47 kilometer forinden førte det søvndyssende tempo til et styrt. Phil Bauhaus (Bahrain-Mehrida) var på vej op gennem feltet med en vandvest på, som formentlig forvildede sig ind i hjulet eller ramte en rytter. Alle kom dog op igen, og Bauhaus selv var den eneste, der måtte på et lille besøg i lægebilen. En af de prominente navne der blev et offer for vandvesten, var Rigoberto Uran, der måtte i asfalten for anden dag i træk, men han kom tilsyneladende uskadt hurtigt tilbage til det sneglende felt.
Endelig får feltet fart på
Med 11 kilometer tilbage tog de tre lykkeriddere fat i etapens hovedret op til Alto de Javalambre, hvor karrierens største sejr venter for en af dem. Samtidig fik feltet endelig fart på som følge af positionskampen frem mod den helt friske stigning. Team Ineos der ikke har nogle til klassementet, sat turbo på med Ian Stannard og Vasil Kiryienka som lokomotivførere og fik med et snuptag barberet mere end et minut på de tre udbrydere. Det betød også, at der langsomt blev dannet en stor gruppe af ryttere, der kan holde fyraften.
Team Ineos forsvandt hurtigt fra fronten, og en firkløver af klassementshold overtog fronten med blandt andet Team Jumbo-Visma og Movistar. I samme øjeblik blev trioen i front til en duo, da Angel Madrazo måtte slippe så snart, at stigningen tog fat.
Så snart stigningsprocenterne kunne mærkes, blev feltet lavet om til en motorvej med fire baner. Team Sunweb med Nicolas Roche sad side om side med Movistar, Bora-Hansgrohe og Team Jumbo-Visma, og det betød, at udbryderens forspring bare blev mindre og mindre.
I udbrydet lignede det, at Madrazo øvede intervaller. I hvert fald gik han fra at blive sat til at angribe flere gange. En taktik der som Cofidis’ José Herrada ikke var fan af.
Med godt fem kilometer tilbage for feltet blev der endelig trådt til. EF Education sendte Tejay van Garderen og Hugh Carthy op for at sætte pres på. De har nok luret, at der kun er spinkle otte sekunder fra Roche’s førertrøje ned til Rigoberto Uran på tredjepladsen. Forceringen betød også at prominente navne som Pierre Latour, Wilco Kelderman og Fabio Aru blev sat. På få hundrede meter gik favoritgruppen fra at være 20-25 mand til blot at være en finmasket buket af de stærkeste, og det var også grænsen for Nicolas Roche, der faldt tilbage.
Alejandro Valverde åbnede ballet med flere angreb. Kun Primoz Roglic og Sepp Kuss (Jumbo-Visma), Miguel Angel Lopez (Astana) og Tadej Pogacar (UAE-Emirates) kunne følge den 39-årige verdensmester. Heller ikke Nairo Quintana kunne følge holdkammeraten, selvom han kun havde to sekunder op til Roche’s røde førertrøje.
Miguel Angel Lopez udnyttede et sekunds stilstand blandt favoritterne, og kørte kontra på Valverde. Det kostede kræfter hos Sepp Kuss og Pogacar, der måtte slippe de tre podiekandidater. Lopez fik skabt sig et lille hul ned til Roglic og Valverde, der samarbejdede for at hente den lille colombianer.
Oppe i frontduoen fik José Herrada ingen hjælp fra Jetse Bol, der passivt så til og havde Angel Madrazo hængende lidt efter. Selvom favoritterne kom tæt på, skulle sejren fordeles blandt de tre lykkeriddere. Da de trampede sig ind under La Flamme Rouge og kun havde 1000 meter til målstregen, møvede Madrazo sig endnu en gang op på hjul af Herrada og Bol. Med 400 meter kom slangehugget så, og hvem anden end den kæmpende Madrazo eksploderede og fløj mod målstregen uden at se sig tilbage.
Først da han kunne se målstregen, gik det op for ham, hvad han var i gang med. Med armene over hovedet og en cocktail af glæde og træthed kunne Madrazo juble over en sensationel etapesejr - både til ham og til Burgos-BH. At holdkammeraten Jetse Bol så slog Herrada på stregen og tog en dobbeltsejr, gjorde bare jublen endnu højere.