Efter et kun delvist tilfredsstillende forsøg som klassementsrytter i Giroen har Rohan Dennis siden maj haft blikket stift rettet mod årets bjergrige VM i Østrig, hvor han er stillet til start med store ambitioner. Ikke blot jagtede han sammen med sit BMC-mandskab en tredje og sidste titel i dagens holdløb, han har også ambitioner om på onsdag endelig at tage ikke blot en første VM-medalje, men også den første titel som verdens bedste i kampen mod uret.

Forberedelsen kunne ikke have været bedre for Dennis, der rejste til Vueltaen, men det ene formål at gøre sig klar til løbene i Østrig og gå efter sejre på de to enkeltstarter. Sidstnævnte lykkedes i helt suveræn stil, og alt har derfor peget i retning af, at Dennis kunne være på vej mod noget stort i de østrigske alper.

Første del af den ambitiøse mission mislykkedes imidlertid, da Dennis sammen med resten af det ellers så stærke BMC-mandskab måtte se sig henvist til bronzemedaljen af outsiderne fra Quick-Step og medfavoritterne fra Sunweb. Der er imidlertid ingen forsøg på dårlige undskyldninger fra den altid meget åbenhjertige australier, der på ligefrem vis indrømmer, at bedste hold løb med guldet.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

”Shit happens,” er Dennis’ første kommentar, da Feltet.dk spørger ham til skuffelsen. ”Vi gjorde alt efter planen, men vi blev bare slået af et bedre hold. Vores mål var at nå toppen med fem mand og at have en, vi kunne ofre på den sidste del, hvis det var nødvendigt. Måske kostede det os sejren. Måske kunne vi have kørt stærkere på stigningen og måske været tættere på Quick-Step, men det ved man aldrig.”

Sammen med Dennis var Stefan Küng holdets helt store motor, men modsat den klatrestærke australier forsvandt den store schweizer i bunden af den stigning, der udgjorde hovedudfordringen i dagens løb. Alt sammen var det imidlertid del af en plan, der stort set fungerede efter hensigten.

”Det ville have været perfekt at have været seks mand på toppen, hvis vi alle var flyvende, men i den virkelige verden ville det aldrig kunne ske,” indrømmer han. ”Vi tænkte, at den bedste strategi var at bruge alles styrker, så godt vi kunne, og dermed få det maksimale ud af Stefan, der er den store fyr på holdet, på det flade, så vi andre kunne være lidt friskere til sidst.”

Forud for løbet var de fleste enige om, at BMC og Sunweb var de store favoritter, men som i kvindernes løb blev det en af outsiderne, der løb med titlen. Også Dennis er overrasket over, at det netop blev belgierne, der fik guldmedaljerne hængt om halsen.

”Quick-Step er altid gode,” siger han. ”Selvfølgelig har de ikke Tony [Martin] mere, men én mand vinder ikke et holdløb. Det er jo netop et løb for hold. I gamle dage skulle de her fyre jo følge med Tony, så de har altid været stærke. De er altid på radaren. Vi var sikker på, at de ville være i top 4, men vi troede, at Sky og Sunweb var favoritterne til at slå os.”

”Jeg kan køre lige op med Dumoulin”

Knap var Dennis kommet i mål, før blikket mod rettet mod onsdagens enkeltstart, hvor han efter et dumt styrt i Norge sidste år endnu har sin første medalje til gode. Dagens holdløb var derfor også en vigtig test, der skulle afsløre, om formen fortsat er god efter den tidlige exit fra Vueltaen. Bedømt på dagens reaktion sidder den lige i skabet.

”Formen er god,” siger han med et lumsk smil, allerede inden Feltet.dks reporter har afsluttet spørgsmålet. ”Jeg tror på, at jeg kan have en god dag. Forberedelsen har været god. Jeg var lidt spændt på at se, hvordan jeg havde det, men det føltes godt.”

Dennis er sammen med den forsvarende mester Tom Dumoulin løbets store favorit, men på papiret er australieren hæmmet af, at ruten indeholder en væsentlig stigning, der klart favoriserer hollænderen, der tre gange har været i top 2 i en grand tour. Det bekymrer dog ikke Dennis.

”Teknisk er Dumoulin en bedre klatrer end mig,” siger han. ”Han har vundet Giroen, og i år blev han nr. 2 i Giroen og Touren, men det er en times kørsel, ikke fem timer. Hvis han var en bedre klatrer end mig, ville han have slået mig på enkeltstarten i Giroen. Jeg tror på, at jeg kan køre op med ham på onsdag.”

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Sidste år lykkedes det ikke, men baseret på den næsten skræmmende selvtillid, Dennis udviser netop nu, kunne noget tyde på, at en revanche måske kunne være under opsejling.