Efter en periode som stagiaire og som deltager p\u00e5 tr\u00e6ningslejre p\u00e5 Trek-Segafredo, starter Mattias Skjelmose i 2021 sin f\u00f8rste fulde s\u00e6son p\u00e5 WorldTouren med danskermandskabet.<\/p>","
Han er blevet taget godt imod, har f\u00e5et et l\u00f8bsprogram med masser af etapel\u00f8b og f\u00f8ler sig godt hjemme p\u00e5 sit mandskab allerede.<\/p>","
Det fort\u00e6ller han i et Zoom-interview med Feltet.dk og andre danske medier torsdag.<\/p>","
\u201dVi er t\u00e6t p\u00e5 hundrede afsted, s\u00e5 der er meget at holde styr p\u00e5. De har taget godt imod mig, det er jeg super glad for,\u201d siger han.<\/p>","
\u201dVi modtog ogs\u00e5 vores nye t\u00f8j, og det er sgu lidt specielt, at der st\u00e5r Skjelmose i nakken p\u00e5 en WorldTour-tr\u00f8je, det m\u00e5 jeg sige,\u201d fort\u00e6ller han om den oplevelse.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Holdet har først trænet i går, torsdag, og derfor har der endnu ikke været lejlighed til at måle sig op mod holdkammeraterne, men følelsen er god.
Vi har trænet i dag [i går red.}, men det er mere med nogle intervaller, hvor vi har forudbestemt intensitet,” siger han.
”Der har ikke rigtig været noget, hvor man kan måle sig med andre endnu. Jeg føler ikke, at jeg sakker bagud,” siger han.
Skal gøre Strade Bianche
Skjelmose blev på presseeventet også spurgt ind til sit pressemøde, og her er det begrænset, hvad han må sige for holdet endnu. Han gav dog en mindre forsmag alligevel.
”Jeg kan sige, at jeg starter med Vuelta a Murcia, hvis det bliver til noget, og dagen efter slutningen skal jeg køre Clasica de Almeria,” fortæller han.
”Jeg har en masse ugelange etapeløb på programmet. I kommer i hvert fald til at se mig i TV, så meget kan jeg sige,” siger han.
Om programmet indeholder en deltagelse i en af cykelsportens tre Grand Tours blev han også spurgt om, og her var svaret klart.
”Jeg kan sige, at umiddelbart er der ikke nogen Grand Tour på programmet, men man skal aldrig sige aldrig. Nu må vi se,” siger han.
Til gengæld supplerede han med at fortælle, at han foruden de to førnævnte løb også skal køre sæsonens første WorldTour-løb, UAE Tour, ligesom Strade Bianche venter rundt om hjørnet.
”Normalt skulle jeg ikke have kørt UAE Tour. For ti dage eller to uger siden blev det offentliggjort, at der også var en enkeltstart, så valgte de at tage mig med, fordi de tror, at jeg kan performe godt,” siger han.
Tillid er afgørende
At Mattias Skjelmose endte med en kontrakt hos Trek-Segafredo kom ikke som den helt store overraskelse. Han har haft god kontakt med holdet gennem en længere periode, før han nu kører for mandskabet.
”Jeg har haft en god kontakt med Trek. Jeg startede med at tale med dem i august 2019, og allerede dengang viste de mig en masse tillid,” siger han.
Allerede fra dengang kunne han mærke, at de troede på ham og hans evner, og de gjorde det noget nemmere at koncentrere sig om det, det hele handler om: Cyklen.
”De troede virkelig på mig, og det har gjort processen en hel del nemmere, at de har vist den her tillid til mig,” fortæller han.
Den tillid er der fortsat, og det gør, at han over de kommende år kan koncentrere sig om at rykke sig yderligere som cykelrytter.
”Jeg skulle bare fokusere på mit og på at performe, og så skulle de nok støtte mig i det. Det har givet mig en ro, som har gjort, at jeg kan udvikle mig som rytter uden at stresse for meget over andre ting,” siger han.
Store danske resultater gør det nemmere
En anden ting, der gør det nemmere at performe, er de mange gode danske resultater i de senere år. Ingen nævnt, ingen glemt, WorldTour-danskerne har præsteret igen og igen.
”Det gør det nemmere for os danskere. Jeg tror også helt klart, at det, at Mads [Pedersen red.} er blevet verdensmester, og at de andre performer så godt, åbner et rum for, at hold vil tage danskere ind,” siger han.
Når først man er kommet indenfor i varmen hos de store mandskaber, åbner der sig en port med masser af muligheder, og så bliver selvtilliden og udviklingen pludselig selvforstærkende.
”Når man er kommet ind, er det nemmere at udvikle sig. Det giver mere både på erfaringen og på styrken,” siger han.
”Man får en anden tro på sig selv. Det giver en anden selvtillid,” siger han.
Netop erfaringen har Skjelmose fokus på. Han vil lære så meget som muligt, af så mange som muligt, og derfor låser han sig ikke fast på bestemte ryttere, fortæller han.
”Jeg prøver at tage så meget ind, som jeg kan. Jeg læner mig ikke op ad nogen som sådan. Jeg prøver at tale med alle,” siger han.
”Jeg prøver at se udenfor sporten. Jeg kigger på mennesker, der gør indtryk i stedet for kun at kigge på folk i cykelsporten,” siger han.
Alligevel er det betryggende, at der er hele fem danske ryttere og blandt andet en dansk sportsdirektør på holdet. Ligeledes fremhæver han Mads Pedersen, som har sat ham ind i den sociale dynamik på holdet.
”Det har helt klart gjort det hele nemmere [at der er danskere på holdet, red.]. Bare det med at man kan tale sit modersmål med folk, det gør overgangen nemmere,” siger han.
”De andre har også været gode til at tage imod mig, men nogle gange er det bare rart at snakke dansk med nogen. Man får lidt en anden ro og føler sig lidt mere hjemme, synes jeg,” siger han.
Modersmålet bruges også herhjemme. Skjelmose fortæller, at han fortsat bor i Danmark og til næste vinter vil leje en lejlighed i Spanien for at træne.
Det kommer dog først efter hans fulde debutsæson på WorldTouren i år, og her vil det blive spændende at se, hvad den 20-årige Skjelmose kan præstere blandt feltets mange profiler og stærke ryttere.