\u201dJeg synes, at Holland havde den perfekte situation med \u00e9n omgang igen med Vos og Markus foran. Det var allerede bizart, at flere holl\u00e6ndere jagtede dem. Jeg tror, at alle fra holdet jagtede dem, s\u00e6rligt (Misha) Bredewold og (Puck) Pieterse.\u201d<\/p>","
\u201dEfter det tog Vollering fronten, jeg ved ikke hvor mange gange. Hun s\u00f8rgede personligt for, at f\u00f8rst Markus og derefter Vos blev elimineret. Og for hvad?\u201d siger Zonneveld.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Af med Longo Borghini og Lippert kunne Vollering dog ikke komme, og så gik gruppen i stå. Det bragte ikke blot Vos og Markus, men også Lotte Kopecky og Chloe Dygert tilbage.
På sidste omgang prøvede Vollering igen, og resultatet var det samme. De eneste, som ikke kunne følge med, var hendes landsmænd. Verdensstjernen isolerede sig selv, og selv på det flade mod mål tog hun fronten og holdt farten så høj, at Vos og Markus ikke kunne komme tilbage.
Resultatet var uundgåeligt. Den langt hurtigere Kopecky snuppede stensikkert guldet, mens også Dygert, Longo Borghini og Lippert smuttede forbi og ødelagde Vollerings dag.
”Hvad tror du dog, at du vil gøre overfor ryttere, som på papiret er hurtigere end dig. Kopecky vinder hver eneste flad spurt mod Vollering. Hun kører med hende til stregen, hun fører endda på den sidste kilometer. Hun fanger selv (Ruby) Roseman-Gannon. Der en kombination af selviskhed og vrangforestillinger, når hun tror, at hun bare kan spurte alle ud af hjulet,” udtaler Zonneveld.
”Hun (Kopecky, red.) fik sejren foræret på et sølvfad. Vollering hentede alle sine holdkammerater og satte så spurten op for Kopecky. Det er bare utroligt.”
Zonneveld slutter med at spørge, hvad Holland mon gør ved det næste store mesterskab. Kan de blive enige om at køre for Vollering, på en rute der i Rwanda passer hende fremragende? Har Vos og Markus overhovedet lyst til at køre på hold med hende?
Det var 27-årige Vollerings sjette VM. Sølvet sidste år i Glasgow er fortsat hendes bedste resultat.
Efter fire sejre i træk mellem 2017 og 2020 har Hollands kvinder nu blot vundet ét af de seneste fire verdensmesterskaber, og i år var første gang siden 2014, at de end ikke tog en medalje.