Fremragende taktisk kørsel af Edward Theuns og Jasper Stuyven sikrede førstnævnte en vigtig sejr.
Annonce
Edward Theuns havde før i dag haft en skuffende sæson, hvor det ikke var blevet til en eneste sejr og kun en håndfuld topplaceringer. I dag fik belgieren dog lavet om på dette, da han viste taktisk snilde samt stor styrke og vandt Primus Classic.
Den 28-årige Trek-Segafredo-rytter angreb med få kilometer til mål, hvor han fangede holdkammeraten, Jasper Stuyven, der tog et par vigtige føringer, inden Theuns kørte solo hjem til triumfen. Sejrherren fortalte dog efter løbet, at manøvren ikke var noget, der var planlagt på forhånd.
”Det var ikke et let løb, for ruten var selektiv, så holdet var opmærksomt hele dagen. Feltet var samlet til sidst, og vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Jeg var ikke frisk, men det var der nok ikke mange, der var. Stuyven angreb, og jeg kunne komme op til ham og køre solo. Jeg vidste, at der var et par sving, hvor jeg kunne køre fuld gas. Der var modvind til sidst, så jeg skulle bare køre igennem smerten og frem til mål. Jeg er så glad,” siger Stuyven i vinderinterviewet.
Dagens sejr var den ottende i karrieren for Edward Theuns.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce