Kaden Groves var så stærk i dag, at selv ikke et cykelskifte med fire kilometer fra mål kunne frarøve ham sejren.
Annonce
En vild 6. etape af Catalonien Rundt endte i en spurt, hvor Kaden Groves (Alpecin-Deceuninck) viste sig at være den hurtigste.
Det var på trods af, at han under fire kilometer før mål måtte skifte cykel og derefter køre sig tilbage til feltet.
"Med 7-8 km igen fornemmede jeg, at jeg havde en punktering på baghjulet. Jeg overvejede, om jeg skulle stoppe. Jeg tænkte, at jeg skulle spurte med et fladt hjul. Men jeg skal takke sportsdirektørerne. De sagde, at jeg skulle skifte cykel med Xandro (Meurisse, red.). Jeg stoppede og fik hans cykel med 4 km igen," fortalte den glade australier om de sidste dramatiske kilometre.
Heldigvis for australieren var det ikke de stærkeste leadout-tog, der var tilbage efter en hård dag, og derfor kom han tilbage.
"Det gik i stå i modvinden, og så kom vi frem i sidevinden. Heldigvis var det et lille felt, og det gik ikke alt for stærkt."
Derfor kunne resten af feltet pludselig se Groves komme bragende i sidste øjeblik for næsen af blandt andre Andreas Kron (Lotto-Dstny).
"Jeg håbede at vinde her. Jeg vidste, at formen var god. Jeg har ikke haft så god en fornemmelse de seneste dage, men i dag følte jeg mig virkelig, virkelig stærk," lød det fra en selvtillidsfuld Kaden Groves, der også vandt 4. etape i torsdags.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce