
Timo Roosen triumferede i dag på 2. etape af Vuelta a Burgos, hvor et stort og grimt styrt dog overskyggede hollænderens sejr.
Annonce
Jumbo-Visma ryddede podiet på dagens 2. etape af Vuelta a Burgos, hvor Timo Roosen krydsede stregen som første mand foran Edoardo Affini og Chris Harper.
Sejren kom dog i hus, som følge af et vildt styrt 500 meter fra stregen, hvor et vejbump var skyld i at størstedelen af feltet røg hårdt i asfalten. Det betød, at kun de tre Jumbo-Visma-ryttere kunne fortsætte mod målstregen uden problemer.
Derfor sidder Roosen tilbage med en ambivalent følelse efter etapen.
“Vi tog føringen som hold og Edoardo Affini gav den fuld gas fra kilometermærket. Men pludselig var der et vejbump, som kom ud af ingenting. Jeg bemærkede det næsten ikke på grund af den høje fart.” siger Roosen efter etapen ifølge WielerFlits, mens han samtidig forklarer, at han først efter stregen fandt ud af, hvad der var sket.
Selvom sejren rangerer blandt de største på hollænderens CV, så er han dog ked af måden, han vandt på.
“Det er rart at have sejren på min liste, og vi vil som hold gerne kæmpe for etapesejren hver dag. Men jeg ville hellere have vundet på en anden måde. Det er selvfølgelig ikke den bedste måde at vinde på,” siger Roosen afslutningsvis.
Annonce
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce