Ifølge Andy Schleck er det for nemt for dopingsyndere at male et billede af dem selv som ofre for doping af forskellige årsager. Luxembourgeren synes, at vi bør ændre tilgangen til dopingsyndere markant i fremtiden.
Annonce
Andy Schleck har en sejr i Tour de France fra 2010, som han er blevet tildelt efterfølgende, da Alberto Contador egentlig vandt løbet dengang. At vinde en Grand Tour på skrivebordet er noget ”bullshit”, hvis man spørger Andy Schleck, som efterlyser en hårdere moralsk tilgang til dopingsyndere.
Her sender han flere verbale håndmadder over disken til blandt andre Alberto Contador, som han insisterer på har gjort noget forkert, selvom han stadig benægter den dag i dag efter sin dopingkarantæne.
”Alberto gjorde noget, som han ikke skulle have gjort, også selvom han stadig benægter det,” siger Andy Schleck til Sporza ifølge Cyclingweekly.com.
Derudover siger han, at en svag tilgang til synderne ikke er retfærdig overfor de ryttere, som ikke har snydt. Eksempelvis føler luxembourgeren sig snydt af blandt andre italienske Danilo Di Luca, som flere gange i sin karriere blev taget for at køre med doping som benzin.
”Man er nødt til at se det fra et andet synspunkt. Jeg kan sige i dag, at jeg ikke vandt Giroen i 2007, fordi at Danilo Di Luca tog doping, hvilket jo er sandt,” siger Schleck endvidere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce