Selvom det ’kun’ blev til en samlet andenplads, er Team Saxo-Tinkoffs sportsdirektør godt tilfreds med præstationen i Holland.
Annonce
Jonathan Cantwell krydsede målstregen som nummer ni efter en barsk og vindblæst anden etape af World Ports Classic, og det betød, at Team Saxo-Tinkoff rytteren sluttede løbet på en samlet andenplads.
Det danske hold var repræsenteret med tre ryttere i dagens afgørende udbrud, og dermed havde de med Jonathan Cantwell også chancen for at sikre sig den samlede sejr. Der skulle en andenplads på etapen til, hvis Jonathan Cantwell skulle vinde løbet, men det blev i stedet til en niendeplads og en samlet placering som nummer to.
”Det var en meget hård etape, hvor feltet simpelthen krakelerede bagfra, men vi sad med tre ryttere i udbruddet, og det sender under alle omstændigheder et signal om vores bredde på holdet. Jonas og Marko arbejdede rigtig flot for Johnny i finalen, hvor de holdt et højt tempo,” fortæller sportsdirektør Steven De Jongh til holdets hjemmeside og fortsætter:
”Vi vidste, at vi ikke behøvede at hente ham for at vinde samlet, så drengene arbejdede for at undgå flere angreb fra gruppen, og det lykkedes. Desværre lykkedes det ikke at komme ind på andenpladsen i spurten, hvilket var nødvendigt for at vinde samlet, men som sportsdirektør er jeg absolut tilfreds med indsatsen. Det giver god moral til de kommende opgaver.”
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce