Det er ingen hemmelighed, at Marcel Kittel havde en meget svær sæson i 2018 for Katusha-Alpecin, men det ser ud til skuden er vendt og dette måske takket være Erik Zabel.
Annonce
Marcel Kittel var ikke tilfreds med sin seneste sæson, som var præget af manglende held og skiftende form. Derfor besluttede hans mandskab, Katusha-Alpecin, at hente Erik Zabel tilbage i folden efter en periode udenfor mandskabet. Titlen var Performance Director og målet var at optimere træningen.
Det har umiddelbart båret pote fra starten af sæsonen, hvor Marcel Kittel altså lykkedes med at vinde Trofeo Palma, som er en del af Challenge Mallorca, i går.
”Jeg har arbejdet tæt med Marcel i tre måneder nu, og jeg har kunne lide hver en ting, som jeg har observeret indtil videre. Siden 1. december har vi trænet og fokuseret på den nye sæson uden at kigge tilbage, og sejren var et godt øjeblik at se resultaterne af de kræfter, som er lagt i,” siger Erik Zabel ifølge Cyclingnews.com.
Zabel arbejdede tidligere hos Katusha-Alpecin som træner for sprinterne, men måtte forlade mandskabet tilbage i 2013, hvor han indrømmede brugen af doping i hans aktive karriere. Mandskabet startede samarbejdet med ham igen forud for denne sæson.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce