Peter Sagan er ved at mærke alderens trykken og fortæller i et interview om, hvordan det påvirker hans tilgang til sporten.
Annonce
Peter Sagan har ikke været i sit es i de seneste par år, efter at en kombination af en stigende alder og lidt for mange omgange med coronavirus har forhindret ham i at ramme sit gamle niveau.
Den slovakiske superstjerne, der er ved at lægge sidste hånd på formen til sin anden sæson hos TotalEnergies, fortæller i et interview med VeloNews om, hvordan han kan mærke, at tilgangen har ændret sig i de sidste par år.
"Jeg er stadig den samme, selvom det er sandt, at jeg ikke er 20 år længere. Jeg ser på ting med mere erfaring nu. Det bliver aldrig kedeligt, men du kan ikke gøre de samme ting, som du kunne, da du var 20," udtaler den nu 32-årige Sagan.
En corona-infektion i februar gjorde, at den tredobbelte verdensmester ikke kunne lave de store resultater, før han i juni vandt tredje etape af Schweiz Rundt og igen lignede den gamle version af sig selv.
Glæden varede dog kun fire dage.
"Så bliver du syg og skal starte helt forfra igen. Men der er ikke tid, for løbene fortsætter. Alt i kroppen føles pludselig anderledes, og det går op og ned, og så føler man sig deprimeret," fortsætter slovakken.
Det stigende antal udfordringer gør også, at Sagan begynder at overveje, hvad livet skal byde efter karrieren.
Han er dog ikke helt sikker endnu.
"Jeg støtter det slovakiske hold, hvor jeg voksede op, og hvor der er nogle stærke ryttere. Men at starte et hold, som Alberto (Contador, red.) gjorde i Spanien, kommer ikke til at virke med sponsormodellen," fortæller TotalEnergies-stjernen og referer til Eolo-Kometa, som Contador startede i 2018 sammen med Ivan Basso.
Peter Sagan starter sin 2023-sæson med det argentinske løb Vuelta a San Juan om knap tre uger.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce