
Arnaud De Lie har offentliggjort sine powerdata fra 1. etape af Etoile de Bességes, hvor han henviste Mads Pedersen til andenpladsen.
Annonce
Det kræver naturligvis en enorm power bare at nærme sig Mads Pedersen, særligt i et opløb som gårsdagens af slagsen i Etoile de Bességes.
Arnaud De Lies Strava-fil viser præcis hvor meget.
På gårsdagens målbakke (0,6 km á 8,6 %) kørte De Lie med et gennemsnit på 755 watt i ét minut og 20 sekunder. Med belgierens indtastede vægt på Strava (78 kilo) giver det lige under 9,70 watt per kilo.
Data illustrerer, at De Lie trådte 736 watt i bakkens første 38 sekunder, før han måtte løfte sin power til 935 watt i 19 sekunder for at følge danskerens acceleration.
Da Mads Pedersens tempo så faldt til et niveau, hvor De Lie i 11 sekunder kunne nøjes med ”bare” 548 watt, vandt Lotto-kometen overskud til atter at trykke på speederen. Med 721 watt i 12 sekunder rykkede han forbi og fra den tidligere verdensmester til sin 11. sejr på 12 måneder.
Den næstbedste rytter over stregen, som har inkluderet powerdata på Strava, er Neilson Powless , der sluttede som nummer syv, fem sekunder efter vinderen. Også han holdt efter sigende omkring 9,70 watt per kilo (for ham 639 watt) på målbakken.
Annonce
De Lies data beviser ligeledes, hvordan etapen tydeligt tog en drejning undervejs. På de første godt 85 kilometer kunne han nøjes med omkring 220 watt (289 NP), før Trek og Ineos skruede op for gassen i sidevinden.
På de sidste 74 kilometer måtte De Lie pumpe 300 watt (357 NP) ned i pedalerne for at blive fremme. Særligt de første 15 kilometer af viftekørslen var intense med 334 watt (372 NP).
Totalen for De Lies etape blev 255 watt (323 NP) over tre timer og 30 minutter med 45,3 kilometer i timen i snit. Hans gennemsnitspuls var 137 slag/minuttet og toppede under spurten (184).
Du kan her læse vores optakt til torsdagens 2. etape af Etoile de Bességes. Følg den og to andre løb fra klokken 12:30 i vores liveopdatering.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce