Kalenderen skriver 10. november og der er stadig ikke en konkret løsning for NTT Pro Cycling og holdets ryttere. Den største profil uden kontrakt er uomtvisteligt europamesteren Giacomo Nizzolo, der nu rygtes til Movistar Team.
Annonce
I en mager sæson for NTT Pro Cycling har det største lyspunkt været Giacomo Nizzolo.
Han har taget fire af holdets i alt otte sejre i sæsonen. Sejrene er fordelt på to WorldTour-etapesejre og to mesterskaber, det italienske og det europæiske. Med holdets fremtid mere end usikker er det måske tid for italieneren at se sig om efter et nyt hold.
Ifølge mediet Cyclism’Actu er spanske Movistar Team et godt bud på et hold, der er interesseret i europamesteren. Intet er dog sikkert og mediet noterer da også, at holdet allerede har mange ryttere på kontrakt for 2021-sæsonen.
Det ellers tidligere så succesfulde Movistar-mandskab mangler en rytter til at køre sejre hjem, da det i denne sæson kun er blevet til to sejre. Her kunne Nizzolo være et rigtig godt bud, på en rytter der sikrer resultater.
31-årige Nizzolo har kørt for Douglas Ryders mandskab de seneste to sæsoner og før det tilbragte han otte sæsoner på Trek-Segafredo.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce