Ifølge italienske La Gazzetta dello Sport begynder den britiske stjerne 2020-sæsonen i det arabiske etapeløb.
Annonce
2020 bliver året, der markerer Chris Froomes forventede comeback efter et skadesplaget 2019. Briten styrtede under opvarmningen til en enkeltstart i Critérium du Dauphiné få uger inden Touren og har fornylig fået grønt lys til at påbegynde træningen forud for denne sæson.
Chris Froome har flere gange udtalt, at målet om at stille til start i Tour de France 2020 er det, der tæller i den kommende sæson. Han ønsker nemlig at vinde sit femte Tour de France.
Det lader dog til, at Ineos har planer om at sende både den forsvarende vinder Egan Bernal og Geraint Thomas afsted som kaptajner til verdens største cykelløb i juli, samt Froome, såfremt han bliver klar.
Sæsonåbning
Inden Froome når så langt, så skal han have startet sin 2020-sæson, hvilket muligvis bliver i UAE Tour. Ifølge La Gazzetta dello Sport kunne briten meget vel sæsondebuterer i etapeløbet, der sidste år blev vundet af Primoz Roglic.
La Gazzetta dello Sport er ejet af arrangøren af UAE Tour, RCS Sport. Organisationen arrangerer også hvert år den italienske Grand Tour, Giro d’Italia.
Såfremt Froome bliver klar og står på startstregen til Tour de France, hviler der et tungt ansvar på Dave Brailsford og resten af ledelsen på Team Ineos, når de skal balancere tre kaptajner, der måske hver i sær helst ville være egenrådig kaptajn.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce