Jose Rujano er endnu engang tilbage i konkurrence med de professionelle cykelryttere, når han stiller til start i Vuelta a San Juan senere på måneden.
Annonce
37-årige Rujano var en profil på den internationale cykelscene tilbage i nullerne, hvor han kørte for flere af de professionelle mandskaber. Højdepunktet var en tredjeplads ved Giro d’Italia i 2005, hvor han dengang kørte for Colombia - Selle Italia.
Sidenhen bød karrieren på mange forskellige mandskaber. Quickstep, Unibet.com, Caisse d’Epargne og senest Vacansoleil fik selskab af venezuelaneren, som ikke har været professionel siden netop Vacansoleil-tiden.
Karrieren har budt på enkelte UCI-løb siden da, men nu er han på vej tilbage på topniveau, når han skal køre Pro Series-løbet i Argentina for det venezuelanske landshold. Den lille klatrer med de tynde ben og de gode præstationer i de absolutte højdelag har ikke vundet en sejr i UCI-regi siden 2015, hvor han for fjerde gang vandt Vuelta al Tachira.
Sidste år kom Rujano med den kontroversielle melding, at han følte sig i stand til at hjemtage en sejr i Vuelta a España endnu. Dengang relancerede han sin karriere efter at være blevet inspireret af Alejandro Valverdes gode præstationer i en høj alder.
Løbet starter den 26. januar og slutter i starten af februar.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce