
Det arabiske storhold UAE-Team Emirates er bedst af alle cykelhold i verden, lyder det fra tidligere verdensmester.
Annonce
UAE-Team Emirates er verdens bedste cykelhold.
Det fortæller Rui Costa i et interview med Wielerflits.
UAE-Team Emirates, der i 2022-sæsonen fylder fem år under dette navn, har på en ganske kort årrække formået at vise sig som et af de bedste cykelhold på WorldTouren.
Ifølge Rui Costa er der faktisk ikke noget cykelhold, der er over niveauet hos UAE-Team Emirates.
"Vi er det bedste hold i verden lige nu," siger han.
Med to samlede sejre i Tour de France, en sejr i Lombardiet Rundt og en sejr i Liége-Bastogne-Liége har Tadej Pogacar en stor andel i den succes.
Det er noget, der bliver lagt mærke til fra den tidligere verdensmester.
”Vi har en stjerne som Tadej Pogacar, der har vundet Touren to gange. Hvis nogen kan vinde det hele, så er det ham. Han er en exceptionel rytter, mere kan jeg ikke sige om det," lyder det fra Rui Costa.
Rui Costa har måttet skrue ned for sine personlige ambitioner, når han skal køre Giro d’Italia for anden gang i karrieren. Sidst han kørte Giroen i 2017, var det med en fri rolle, men i denne sæson bliver det som hjælper for nytilkomne João Almeida.
Giro d'Italia begynder den 6. maj.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce