Første etape af næste års Romandiet Rundt giver et smugkig på næste års rute til VM, der i 2020 bliver afholdt i Martigny-området i Schweiz.
Annonce
Næste års udgave af Romandiet Rundt vil lægge vejen forbi ruten til VM i 2020, der afholdes i området Martigny i Schweiz.
Ifølge løbsdirektør for Romandiet Rundt, Richard Chassot, er det en god mulighed for rytterne til at prøvekøre ruten, inden VM løber af stablen.
”Det er en mulighed for at teste ruten og sikkerheden seks måneder inden VM går i gang. Første etape [af Romandiet Rundt i 2020, red.] vil starte i Aigle og slutte i Martigny med en rundstrækning, der køres to eller tre gange. Col de la Forclaz-stigningen vil også blive implementeret,” siger Chassot til det schweiziske medie Le Nouvelliste.
Col de la Forclaz er en stigning på 13 kilometer med en gennemsnitlig stigningsprocent på omkring otte. Stigningen var senest med på 17. etape ved Tour de France i 2016, der blev vundet af Ilnur Zakarin.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce