En andenplads bliver ofte associeret med et nederlag, en tabt sejr, og selvom Roman Kreuziger selvfølgelig helst havde slået Michael Valgren af afgørelsen på Amstel Gold Race, så roser han sig tidligere holdkammerat for den flotte sejr.
Annonce
Roman Kreuziger gik sammen med Enrico Gasparotto (Bahrain-Merida) i offensiven med 27 kilometer til mål, og sammen med den italienske vinder af Amstel Gold Race i 2012 og 2016 kørte tjekken op til de seks udbrydere, men i afgørelsen kunne Mitchelton-Scott-rytteren ikke stille noget op overfor løbets danske vinder.
"Vi vidste, at der kom nogle hurtige gutter bagfra. Hvis det var kommet til en spurt med Sagan eller Alaphilippe, var jeg sikkert kun blevet femmer eller sekser," sagde Kreuziger efter de 263 kilometer igennem Limburgprovisen.
Toeren i et cykelløb ærgrer sig ofte over en tabt sejr, men Kreuziger erklærede sig godt tilfreds med andenpladsen og roste sin tidligere holdkammerat for den flotte kørsel.
"Jeg er lykkelig for andenpladsen. Det er selvfølgelig en skam, at jeg ikke vinder, for det er en stor klassiker, og min sejr her er jo allerede fem år siden. Vi ville på podiet, og det lykkedes. Tillykke til Michael. Han viste sin klasse i dag," lød det fra den 31-årige tjekke, der selv vandt Amstel Gold Race i 2013, og som med dagens andenplads har fået en god start på Ardenner-ugen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce