Pierre Rolland er med på, at han på sit nye hold får svært ved at planlægge langt forud.
Annonce
Med skiftet til Vital Concept - B & B Hotels træder Pierre Rolland ned på det professionelle kontinentale niveau, hvor der ingen garantier er for deltagelse i sportens største løb. Franskmanden kan derfor blandt andet risikere at gå glip af Tour de France for første gang siden sin første deltagelse i 2009.
”Alle taler om Touren. Men beslutningen ligger ikke hos os, så vi skal bare ud og arbejde alt, hvad vi kan. Jeg håber bare, at vi får lov til at vise os lidt frem, inden beslutningen træffes,” siger klatreren til Le Télégramme.
Det gælder også for sæsonens øvrige WorldTour-løb, hvor det franske mandskab altså skal ud og kæmpe for wildcards.
”Målsætningerne bliver stillet i takt med, at vores løbskalender klargøres. Vi er meget afhængige af wildcards, men overordnet set er målet jo bare at vinde så meget som muligt.”
Pierre Rollands seneste Tour de France-sejr kom i 2012, da han vandt 11. etape. Siden da er det blevet til etapesejre i blandt andet Giro d’Italia og Route du Sud.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce