Hvis der var en rytter som sidste år formåede at tiltrække sig meget opmærksomhed på grund af sit fravær fra at køre cykelløb var det Rohan Dennis, som nu er klar til at starte et nyt kapitel på Team INEOS.
Annonce
På 12. etape sidste år i Tour de France stod Rohan Dennis lige pludselig af cyklen, da han kørte for sit daværende hold Bahrain-Merida, og siden da kørte han ikke flere løb for holdet. Det lykkedes ham dog at genvinde VM i enkelstart senere på året, hvilket han selv betegner som sin store jobsamtale. Et resultat, der også sikrede ham en kontrakt på Team INEOS senere på året, hvilket har givet ham en helt ny start ifølge ham selv.
"Folk rundt omkring mig har bemærket, at jeg er et meget bedre sted rent mentalt nu, og det er den primære ting. Det er virkelig positivt med mit skifte til Team INEOS, og jeg er virkelig optaget af, at det hele skal fortsætte den vej," fortæller Rohan Dennis inden starten på Tour Down Under til Cyclingnews.
Jeg havde det dårligt
Der var meget snak om, hvorfor Rohan Dennis stod af cyklen undervejs i Tour de France. En snak, der også påvirkede ham meget, og han har først fundet ud af for nyligt, hvor slemt hans mentale tilstand rent faktisk stod til.
"Jeg indså ikke, hvor slemt det egentlig var. Jeg hørte noget fra min psykolog, som gik med planer om at gå mere ind i behandlingen af mig for at forbedre mit mentale helbred. Jeg vidste det ikke før 2-3 uger siden. Når du er i det, så er du selvfølgelig ikke glad, men du indser ikke, hvor slemt det egentlig er," fortæller Rohan Dennis.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce