I dag vandt Rohan Dennis den afsluttende enkeltstart i Tirreno-Adriatico. Australien vandt med fire sekunder til Jos Van Emden og otte sekunder til Jonathan Castroviejo og Mads Pedersen.
Annonce
Det blev en spændende afsluttende enkeltstart i Tirreno-Adriatico, hvor Rohan Dennis dog ikke overraskende vandt enkeltstarten.
"For at være ærlig var jeg nervøs," forklarer Rohan Dennis i det officielle interview efter løbet.
"Jeg så på de bedste tider på ruten. Hvad skal jeg gå efter? Jeg vidste, at jeg skulle være bedre end sidste år, og det var rigtigt. Van Emden var lige så god som mig sidste år."
Vil gerne slå Cancellara
I dag kørte australieren i tiden 11 minutter og 44 sekunder, hvilket svarer til en gennemsnitsfart på 51,392 km/t. I 2016 kørte Fabian Cancellara enkeltstarten på 11 minutter og 8 sekunder, hvilket svarer til en gennemsnitsfart på 54,162 km/t for de 10,05 km.
"Det ville være rart en dag at slå Cancellaras rekord, men det er svært med forskellige forhold. Men jeg er glad for at vinde, det giver selvtillid," påpeger Rohan Dennis.
Alt i alt er BMC-rytteren tilfreds med ugens resultat, hvor han var med til at vinde holdløbet og i dag altså vandt enkeltstarten. Holdkammeraten Damiano Caruso måtte dog "nøjes" med andenpladsen i klassementet efter Michal Kwaitkowski (Team Sky), som endte med at vinde den 53. udgave af Tirreno-Adriatico.
"Det har været en god uge. Vi vandt 1. etape, og det var hårdt, og det var et tæt holdløb. Derefter godt holdarbejde for Damiano (Caruso, red.), så han kunne vinde løbet. Vi vandt dog ikke, men han var fremragende. Han mistede ikke meget på bjergetapen, og de to hårde etaper var svære, så hatten af for ham," slutter Rohan Dennis.
Michal Kwaitkowski vandt Tirreno-Adriatico med 24 sekunder ned til Caruso og yderligere otte sekunder til holdkammeraten Geraint Thomas.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce