
Primoz Roglic formåede ikke at holde sig til i positionskampen før den sidste stigning.
Annonce
Primoz Roglic mener, at dårlig positionering kostede ham chancen for at følge Jonas Vingegaard og Adam Yates på gårsdagens 4. etape af Tour de France.
Sloveneren var ikke en del af det Jumbo-Visma-tog, som smadrede ind på etapens sidste kategori 4-stigning Côte du Cap Blanc-Ne 10 kilometer fra mål.
På stigningen virkede den 32-årige til at få lukket hullet, men da Wout Van Aert for alvor skruede op for gassen, måtte kaptajnen slippe de tre forreste.
”Når han (Van Aert, red.) kører, kan ingen gå med ham. Det ville helt sikkert have været godt, men han var bare for hurtig. Jeg var ikke i en super position ind på stigningen, og da jeg kom tilbage, var der et hul,” sagde sloveneren efter etapen.
Roglic var som så mange andre imponeret over Van Aert, der bare skulle bruge en lille knold til at sende rivalerne til tælling og ende sin række af andenpladser.
”Ja, det er skørt. Han er halvt menneske, halv motor. Vi kan ikke ønske os mere. Det er virkelig utroligt,” lød det fra sloveneren.
Annonce
Van Aert rundede toppen først efterfulgt af Yates og Vingegaard. Dernæst fulgte Roglic med Geraint Thomas og Daniel Martinez, og først derefter rundede Romain Bardet, Tadej Pogacar og Aleksandr Vlasov.
Til slut var det dog kun Van Aert, der vandt tid. Belgieren nåede mål otte sekunder før et reduceret felt med alle klassementsfavoritterne.
Roglic er dermed fortsat ni sekunder efter Pogacar i klassementet.
Du kan her læse vores optakt til onsdagens 5. etape af Tour de France 2022.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce