
Primoz Roglic forudså og afdækkede Remco Evenepoels angreb på 6. etape.
Annonce
”For mig var det ikke rigtig nødvendigt. Jeg ville gerne tage det let til mål. Han havde langt mere travlt. Jeg måtte følge med.”
Ja, Remco Evenepoel havde i sandhed travlt med at komme til målstregen i Molins de Rei på dagens etape i Catalonien Rundt.
Belgieren angreb på etapens sidste stigning godt 27 kilometer fra mål. Han slap af med alle - bortset fra den ene rival, som han var interesseret i at plante: Primoz Roglic.
Sloveneren skyggede Quick-Step-rytteren, som opgav sit foretagende på de sidste otte flade kilometer.
”Afslutningen på etapen endte som noget af en forestilling. At køre mod Remco er aldrig kedeligt. Vi forventede noget på forhånd, og det viste sig at være sandt, da det faktisk foregik,” fortæller Roglic.
Evenepoel var tydeligt utilfreds med Roglics passivitet, men gav efterfølgende udtryk for forståelse overfor førertrøjen og den defensive taktik fra Jumbo-Visma. Roglic selv afkræftede da også, at han skulle have et problem med belgieren.
Annonce
Med en sejr og en andenplads til hver i dagens indlagte spurter er Roglic fortsat 10 sekunder foran Evenepoel før den traditionelle kuperede finaleetape i Barcelona.
”Der er én dag tilbage. Remco vil ikke acceptere det endnu, så i morgen skal vi være opmærksomme. Der vil blive givet fuld gas fra start,” udtaler Roglic.
Med Evenepoel og Roglic indhentet sluttede 6. etape i en reduceret massespurt. Den blev vundet af Kaden Groves.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce