I kølvandet på lukningen af Euskadi-Murias har Oscar Rodriguez fået en kontrakt med Astana, og spanieren er meget spændt på fremtiden.
Annonce
Allerede sidste år gjorde Oscar Rodriguez sig bemærket med en etapesejr i Vuelta a España, mens han i år blandt andet blev nummer to i Vuelta a Burgos. Det førte til stor interesse fra Astana, som til sidst fik kontrakt på spanieren fra Burlada.
”Holdet havde vist en masse interesse i mig, og det er jeg meget taknemmelig for. Det er ét af de fem bedste hold på WorldTouren. Jeg er meget motiveret og glæder mig til at starte med dem,” siger Rodriguez i et interview med Esciclismo.com.
Om han allerede næste år skal til at levere resultater i en Grand Tour er endnu usikkert. Det afhænger af, hvordan de store kaptajner på Astana vil have skruet mandskabet sammen, når de skal ud og jagte klassementsresultater.
”De håber på mig på Astana. Vi må se. En Grand Tour afhænger af mig, men der er også nogle fysiske udfordringer, som skaber usikkerhed. Jeg vil forsøge at lære i det næste år,” siger han.
Rodriguez kørte også Vuelta a España i år, hvor han blev nummer fire på 15. etape til Santuario del Acebo, men en gentagelse af sidste års succes blev det altså ikke til.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce