EKSKLUSIVT

Riwal sigter efter sejren i Holbæk
15. april 2021 10:00Foto: Riwal Readynez
af Andy Joachim Pedersen

Den første afdeling af DEMIN Cup og DCU Ladies Cup venter søndag i Holbæk, og Feltet.dk varmer i den forbindelse op til afdelingen i samarbejde med en række hold. Hør her Riwals Michael Skelde fortælle om det første løb i serien.

Annonce

I et forår med flere aflysninger på UCI-kalenderen grundet coronasituationen i Europa, kommer Riwal Cycling Team med næsten fuldt hold til den første afdeling i Holbæk, og dermed også med store mål.

 

Det fortæller sportslig ansvarlige Michael Skelde i en video fra Riwal Cycling Team.

 

”Nu kommer vi forholdsvist talstærkt, og så forventer jeg naturligvis også, at vi vinder. Vi kan ikke være tilfredse med andet end at vinde og være førende,” fortæller han.

DEMIN Cup: Skelde giver indblik i Riwal-taktikken

abonner på feltet på

 

”Alle kommer med mere eller mindre ens udgangspunkt, og det er altid spændende til det første løb, at ingen har 20 løbsdage i benene før det første cykelløb, så for mig at se bliver det et spændende cykelløb, hvor vi kan få lov at måle os lidt op mod de andre, og det ser vi frem til,” siger han.

 

Der er ingen tvivl om, at holdet, som drømmer om at tage skridtet op som ProTeam en dag, har det helt store fokus på de udenlandske UCI-løb i denne sæson.

 

Foto: Riwal Cycling Team.

Annonce

 

Alligevel ser de frem til at skulle køre mod de andre danske hold på hjemmebanen, hvor der er mulighed for at måle niveauet op mod de tre andre kontinentalhold.

 

”For os er det et cykelløb ligesom mange andre. Vi har vores store fokus på de store UCI-løb, vi forhåbentlig kommer til at køre i løbet af året,” fortæller Skelde.

 

”Det er klart, at DEMIN Cuppen er altid interessant i forhold til, at vi får muligheden for at måle os op mod de andre danske kontinentalhold. Det er altid en fantastisk øvelse og rigtig spændende at få lov til at prøve styrkeforholdet af,” siger han.

 

DEMIN Cuppen køres over fire afdelinger, og det er endnu uvist, hvordan Riwal Cycling Team stiller i de tre sidste løb, men med fuldt mandskab til det første løb er der klar mulighed for at køre med om sejren.

 

Derfra kommer holdet til at planlægge taktikken for de sidste tre afdelinger løbende, da der endnu er uvished om, hvordan løbskalenderen ellers kommer til at se ud på arrangørfronten rundt omkring.

Annonce

 

”For os bliver det fra gang til gang, og så ser vi, hvor vi står henne, når det sidste løb skal køres. Pt. er jeg ikke klar over, hvordan vores deltagelse kommer til at være i de forskellige løb. Udgangspunktet er, at vi kommer stærkt repræsenteret til det første løb, og så tager vi det step by step,” siger han.

 

Se den fulde video med Michael Skelde fra Riwal Cycling Team øverst i denne artikel.

 

Du kan desuden finde vores optakt til første afdeling af årets Demin Cup og DCU Ladies Cup lige her. 

INFO
Riwal Cycling Team
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DEMIN Cup
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Anacona efter sejr: Jeg har arbejdet hårdt for denne succes

Landevej

Veteran tæt på sejr: Den slags muligheder kommer ikke ofte

Landevej

Se alle Giro-etaper uden reklamer

Landevej

Video i artiklenFavoritvurdering: Søndagens løb i Frankrig, Ungarn og Spanien

Landevej

Video i artiklenOptakt: 9. etape af Giro d’Italia

Landevej

Video i artiklenGiro d'Italia-analyse: Varsel om brud på 13 års tørke?

Landevej

Video i artiklenFølg søndagens store bjergetape i Appenninerne

Landevej

Annonce