Nordmanden Krister Hagen har fået konstateret en hjertesygdom. Ifølge nordmanden selv er det et chok.
Annonce
Det er sjældent, at en rytter på 30 år bliver professionel for første gang i karrieren. Det er dog tilfældet for Krister Hagen, som i mange år har kørt på kontinental niveau, men ved årsskiftet skrev den 30-årige nordmand kontrakt med det danske hold Riwal Readynez.
"Endelig fik jeg en professionel kontrakt, og så kommer beskeden om, at jeg har en hjertesygdom," forklarer Krister Hangen til NRK.
"Det var et chok. Jeg har ikke haft nogen symptomer. Jeg har ikke vidst noget og aldrig oplevet noget ubehag."
Krister Hagen kendte ikke noget til sygdommen, som blev konstateret ved en af de obligatoriske EKG-undersøgelser.
"Det er ikke noget farligt"
Det er Riwal Readynezs holdlæge som konstaterede problemet, men holdets manager Steffen Kromann afviser, der er farlig.
"Det er ikke noget farligt," konstaterer Stefan Kromann til TV2 Sport.
Det er et net omkring hjertet, som skal brændes væk, når holdet kommer hjem fra træningslejren i Calpe. Det kræver dog en mindre pause og nordmanden må ej heller træne hårdt de næste tre uger.
"Det er ganske ufarligt og udramatisk," tilføjer Kromann.
Nordmanden kan dog først blive opereret den 28. marts, og derefter venter der altså en pause, hvor han ikke kan køre løb og træne hårdt. Økonomisk er det også en dyr sag, da det løber op i 72.000 norske kroner. Økonomien får Krister Hagen dog dækket af holdet og Helfo.
Riwal Readynez har 16 ryttere på kontrakt i 2019
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce