At indrømme en fortid i dopingverdenen er ikke nemt i nutidens cykelsport, og det kan ende med at sende rystelser igennem hele tilværelsen. Netop der handler det om at kende de rigtige.
Annonce
Rolf Sørensen måtte tilbage i 2013 krybe til korset og indrømme, at han i løbet af sin aktive karriere havde brugt doping. Karrieren havde budt på flere højdepunkter med sejre i cykelsportens store klassikere, men var altså ikke kommet i hus på den rigtige måde.
Netop indrømmelsen kom på et tidspunkt, hvor dopinganklagede kom under stort pres i medierne, og TV2-eksperten kom da også under stort pres både før og efter sin indrømmelse. Faktisk så meget pres at han frygtede at miste sit job.
Den vendte han med Bjarne Riis, som han i rytterdagene var konkurrent med, og der trådte Riis til og spændte et sikkerhedsnet ud under Rolf Sørensen. Mistede han sit job hos TV2, var Bjarne Riis klar til at give ham et job på hans cykelmandskab.
”Han skrev, at jeg bare kunne komme på hans hold, hvis der var problemer. Han havde et job til mig. På den måde har vi stadig en stor respekt for hinanden. Den er faktisk først kommet rigtigt efter, at vi er stoppet,” siger Rolf Sørensen til BT.dk.
Som bekendt endte det ikke sådan, da Rolf Sørensen den dag i dag fortsat er på TV2. Her er han en del af stationens faste cykelkommentator-hold.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce