I den periode, hvor Bjarne Riis var væk fra cykelsporten, observerede han mange mandskaber, som så sig tilfredse med at vinde andenpladser bag Team INEOS. Det frustrerede danskeren.
Annonce
Alt for længe har mange cykelhold accepteret, at mandskaber som Team INEOS dominerer cykelsporten og vinder de store sejre, det mener Bjarne Riis. I for lang tid har store mandskaber accepteret at spise af resterne.
Det var én af grundene til, at danskeren gerne ville tilbage på WorldTouren. Han mener nemlig, at han kan banke nok gejst og taktik ind i sine ryttere til, at de kan hamle op med INEOS og andre på udvalgte tidspunkter.
”Jeg er meget kreativ. Hvis man ikke har den stærkeste økonomi som hold, så må man være kreativ. Jeg savnede kreativiteten hos holdene. Jeg ser mange hold, som ikke er organiserede. Vi har superkræften Team INEOS, som har fantastiske ryttere og super ledelse,” siger Riis i podcastet Put Your Socks On.
Allerede ved sæsonstarten begyndte flere at snakke om Bjarne-effekten, og Riis afslører da også, at han har arbejdet intenst med både ryttere og personale under den lockdown, der har været i forbindelse med covid-19.
”Det er muligt at slå dem, hvis man arbejder hårdt nok og er kreativ. Jeg synes generelt, at mange hold er tilfredse med at være nummer to. Jeg elsker at arbejde med de folk, jeg har omkring mig og gøre dem bedre. Jeg vil gerne skabe drama og lave noget spænding,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce